Annonce
Sport

Barcelonas ti mand og Real deler i dramatisk El Clasico

Barcelonas Sergi Roberto fik rødt kort i overtiden i første halvleg, men Barcelonas ti mand fik 2-2 efter en halvleg i undertal i El Clasico mod Real Madrid på Camp Nou. Foto: Scanpix/Emilio Morenatti

Barcelonas Sergi Roberto blev udvist før pausen, da et hedt El Clasico fyldt med drømmemål endte uafgjort.

Det kan godt være, der ikke stod et mesterskab på spil, men El Clasico lever sit eget liv i spansk fodbold.

Søndag aften var temperamenterne i kog, da Barcelona og Real Madrid spillede 2-2 i en kamp, hvor det ene mål var flottere end det andet.

I en dramatisk slutning på første halvleg tabte flere spillere hovederne, og værst var det for Barcelonas Sergi Roberto, der pandede Marcelo ned og fik rødt kort i overtiden.

Med resultatet er Barcelonas mesterhold stadig ubesejret i sæsonen med 87 point, mens Real har 72 point på tredjepladsen.

Det første kvarter bød på flot fodbold og to smukke mål.

Barcelona kom foran efter ti minutter, da Sergi Roberto strøg afsted i højre side og lagde bolden ind i feltet, hvor Luis Suarez i fart fik flugtet bolden i kassen.

Efter et kvarter viste Cristiano Ronaldo så klassen med sin 25. sæsontræffer.

Først spillede han Tony Kroos helt fri i venstre side med en hælaflevering, før han nåede ind til et indlæg fra Karim Benzema og udlignede til 1-1 hårdt presset af Geard Pique.

Ronaldo var på spil igen tæt på den halve time med to muligheder, og Real Madrid spillede bedst i fasen efter Barcelona-dominans i indledningen.

Opgøret havde den sædvanlige nerve, inden det hele eksploderede i slutningen af halvlegen.

Først var Sergio Ramos og Luis Suarez i karambolage og begge fik en advarsel.

Minuttet efter var der så gult kort til Lionel Messi for en tackling, der lignede en hævnakt, af Ramos, inden Gareth Bale gik voldsomt til Samuel Umtiti uden at få et kort.

I overtiden kogte det så over for Sergi Roberto, og da han slog Marcelo, var der ingen tvivl.

Roberto fik rødt kort, og Barcelona var reduceret til ti mand.

Det var Messi ligeglad med efter 52 minutter, da Luis Suarez erobrede bolden og lavede et frispark, der ikke blev dømt.

Bolden endte hos Messi, der fortryllende gled forbi et par Real-forsvarere og hamrede bolden i mål med sin 33. sæsonscoring.

2-1 til Barcelona og trods en mand i overtal var Real nu på hælene.

Messi fik en friløber efter 70 minutter, men Keylor Navas var cool og reddede, og kort efter dukkede Gareth Bale pludselig op i fuldt løb.

Waliseren betænkte sig ikke og hamrede bolden i mål uden for feltet til 2-2, og Bales 13. sæsonmål var et af de smukkere af slagsen.

Real følte sig snydt for et straffe mod Marcelo, men dommeren, der var fuldt ud beskæftiget i opgøret, vinkede afværgende, selv om det lignede et straffe.

Barcelona sled den hjem til sidst i undertal og skal undgå at tabe i de sidste tre kampe for at gå ubesejret gennem sæsonen.

  • APTOPIX Spain Soccer La Liga
    Barcelonas Sergi Roberto fik rødt kort i overtiden i første halvleg, men Barcelonas ti mand fik 2-2 efter en halvleg i undertal i El Clasico mod Real Madrid på Camp Nou. Foto: Scanpix/Emilio Morenatti
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud