Annonce
Sport

Bevæget DM-triumfator: Det bliver ikke meget større

Mattias Skjelmose vandt DM efter et imponerende soloridt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mattias Skjelmose skal køre Tour de France i dannebrogstrikoten. Kun en VM-trøje overgår det, siger han.

Cykelrytteren Mattias Skjelmose er i sit livs form.

Det beviste han søndag, da han vandt danmarksmesterskabet, en uge efter at han snuppede den samlede sejr i Schweiz Rundt.

Dermed er han klædt i dannebrog, når Tour de France begynder i Bilbao i næste weekend.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan ikke blive meget større. Det overgås kun af VM-trøjen, så jeg er så glad, siger Mattias Skjelmose, som var bevæget, da han krydsede stregen i Aalborg.

- Det var bare tanken om at stille til start i dannebrog i Bilbao, siger han.

Den 22-årige sejrherre har helt generelt haft en ganske godkendt juni. Måske den bedste måned i hans liv.

- Det har det jo nok været. Jeg har vundet Schweiz Rundt, min lillebror er blevet student, min lillesøster er gået ud af folkeskolen, og jeg er blevet danmarksmester.

- Jeg lovede min lillebror DM-trikoten i studentergave, så det er jeg glad for, at jeg kan give ham, siger Mattias Skjelmose.

Han grundlagde sejren, da han på en af løbets små stigninger satte en ellers velkørende Søren Kragh Andersen med godt ti kilometer til mål.

- Hvis vi kom sammen til målstregen, var jeg næsten sikker på, at han ville slå mig. Så jeg var nødt til at angribe, selv om jeg ikke var helt oven på pedalerne. Heldigvis havde han det værre end mig, siger Mattias Skjelmose.

Søren Kragh Andersen erkender, at den unge komet fra Amager var bedst.

- Jeg havde bare ikke mere punch. Jeg var færdig. Hatten af for Skjelmose. Han var bare den stærkeste og er den rigtige vinder, siger Søren Kragh Andersen.

En af de største favoritter til søndagens DM var Skjelmoses holdkammerat Mads Pedersen. Men selv om han ikke vandt, var han jublende glad på sin holdkammerats vegne.

- Det er vanvittigt. Han er på en bølge lige nu. Han har virkelig fortjent det. Mattias kommer til at køre med om grand tour-sejre, siger Mads Pedersen.

/ritzau/

  • Denmark Road Cycling
    Mattias Skjelmose vandt DM efter et imponerende soloridt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt