Annonce
Sport

Bordinggaard vil have Kjær med til EM

Wolfsburg siger nej til at lade Simon Kjær deltage ved U/21-EM. Men det vil U/21-landstræneren ikke finde sig.

Wolfsburgs Simon Kjær får masser af opbakning i sine bestræbelser på at komme med til U/21-EM, der begynder om små tre uger.

Forsvarsspillerens tyske arbejdsgiver ser helst, at Kjær bliver væk. Men det gør han ikke, hvis det står til U/21-landstræner Keld Bordinggaard.

- Vi hjælper ham. Det er et stort ønske for spilleren at deltage. Og det er et stort ønske for os, at han er med, siger Bordinggaard.

- Vi har løbende haft en dialog med Wolfsburg, og Morten Olsen har arbejdet hårdt på at støtte Simon i den dialog, forklarer U/21-landstræneren.

Bordinggaard har ikke megen forståelse for de klubber, der ikke ønsker at se deres talenter deltage ved slutrunden i Danmark.

- Det er lidt blevet en vedtaget sandhed, når vi snakker U/21-EM, at det er karrieretruende at deltage i den slutrunde. Det har jeg meget lidt forståelse for, siger han.

- Jeg mener nærmere, at spillerne kan få et fysisk eller mentalt boost ved at deltage fremfor, at de bliver slidt ned, forklarer Bordinggaard.

Mandag skar han sin bruttotrup ned fra 40 til 27 spillere. Inden 1. juni skal yderligere fire spillere sorteres fra.

Ud over Kjær rummer det foreløbige EM-hold navne som Christian Eriksen fra Ajax og Brøndbys Daniel Wass. Derudover er Juventus' højre back Frederik Sørensen samt Ajax' venstre back Nicolai Boilesen kommet med på nogle af de sidste mandater.

- Når man har med talenter at gøre, så skal nogle af dem bare have chancen for at slå til, og så gør de det. Det er Boilesen lige nu det bedste eksempel på, siger Keld Bordinggaard.

- Frederik Sørensen er en af de spillere, som vi godt vidste havde et potentiale, men vi er alligevel blevet overrasket over, at han så hurtigt er trådt ind på den store scene og slår til i Juventus, siger landstræneren.

Danmark møder Schweiz, Hviderusland og Island i gruppespillet ved EM-slutrunden, der begynder den 11. juni.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t