Annonce
Sport

Chelsea og Liverpool ender i kedelig nulløsning

Hverken Chelsea eller Liverpool formåede at score tirsdag. Foto: David Klein/Reuters
Der var ikke meget underholdning, da Chelsea og Liverpool tirsdag mødtes i Premier League.

Chelsea skulle tirsdag forsøge at komme tilbage på ret kurs efter fyringen af træner Graham Potter.

Men det blev lidt en fuser på Stamford Bridge, hvor Liverpool var på besøg. Kampen var forholdsvis chancefattig og endte også uden scoringer.

Liverpool og Chelsea har nu henholdsvis 43 og 39 point på 8.- og 11.-pladsen i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen af holdene har vundet i ligaen siden starten af april.

Det mest dramatiske højdepunkt i første halvleg var et mål, der aldrig nåede at tælle. Reece James bankede bolden i nettet, men scoringen blev underkendt for offside.

Hjemmepublikummet fik dog alligevel lidt håb, da dommeren signalerede, at situationen skulle kigges igennem med VAR. Det ændrede dog ikke på udfaldet.

I overtiden brændte det på i Chelsea-feltet, og Kepa Arrizabalaga måtte hive en stor redning ud af ærmet for at holde målet rent.

Fem minutter inde i anden halvleg var det Kai Havertz, der fik bolden i mål, men heller ikke denne gang gjaldt scoringen. Det var nemlig Havertz' albue, der dirigerede kuglen ind, så jublen på Stamford Bridge blev hurtigt afbrudt.

Den genfandt sig aldrig. Heller ikke hos de medrejste fans.

Der var mere gang i den i de øvrige Premier League-kampe tirsdag aften. Flere af holdene fra den tætte bundstrid var i aktion.

Phillip Billing og Bournemouth tabte 0-2 til Brighton.

Leeds vendte 0-1 til 2-1 og vandt over Nottingham Forest. Rasmus Nissen Kristensen kom på banen i tillægstiden.

Leicester, der havde Daniel Iversen og Viktor Kristiansen på banen fra start, tabte 1-2 til Aston Villa. Kampen var Leicesters første efter fyringen af manager Brendan Rodgers.

Resultaterne betyder, at Bournemouth og Leicester ligger tredje- og næstsidst med henholdsvis 27 og 25 point. De tre første hold over stregen har også 27 point.

Leeds kravlede op på 13.-pladsen med 29 point.

/ritzau/

  • Premier League - Chelsea v Liverpool
    Hverken Chelsea eller Liverpool formåede at score tirsdag. Foto: David Klein/Reuters
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til