Annonce
Sport

Chris Anker: Tour-ruten passer Contador godt

Årets rute i Tour de France passer Saxo-Tinkoff-kaptajnen Alberto Contador godt, og spanieren har en god chance for at vinde det franske etapeløb.

Det mener Contadors holdkammerat Chris Anker Sørensen, som har prøvekørt en del af ruten og vil gøre alt for at hjælpe Contador til samlet sejr i Tour de France, hvis danskeren bliver udtaget.

- Generelt tror jeg på, at ruten passer Alberto rigtig godt, og selvfølgelig håber jeg på at blive udtaget til løbet. Der er vel syv sikre ryttere på Tour-holdet lige nu, men jeg er ikke en af dem.

- Jeg er i periferien af det mandskab, der skal forsøge at hjælpe Alberto til sejr og skal først vise mit værd, siger Chris Anker Sørensen til holdets hjemmeside.

Sidste år vandt Chris Anker Sørensen fightertrøjen i Touren,

og han mindes med glæde sidste års hårde etaper. I år bliver det endnu hårdere, mener danskeren.

- Man har tilbøjelighed til at glemme, hvor ondt det gør fra år til år, men jeg må alligevel markere, at den sidste uge af dette års Tour de France bliver den hårdeste, jeg har været med i.

- Særligt etapen til Alpe d'Huez, som vi skal op over to gange, bliver spektakulær, siger Chris Anker Sørensen.

Han er lige kommet hjem fra en træningstur med blandt andre Contador, Roman Kreuziger og Nicolas Roche i de franske alper. Bjergkæden danner en smuk og barsk kulisse om den sidste uge i dette års Tour.

- Forudsætningerne for alle tiders fantastiske afslutning er til stede, når feltet ved første opstigning splintres til atomer, hvorefter anden opstigning bliver en sag mellem de allerstørste.

- Der er ikke tid til at komme tilbage til fronten efter første passage, og holdene vil derfor efter al sandsynlighed være minimeret.

- Derfor vil der formentlig kun være kaptajner og løjtnanter tilbage ved foden af sidste stigning, vurderer Chris Anker Sørensen.

Den danske klatrer forbereder sin mulige deltagelse i sit femte Tour de France.

- Efter træningslejren har jeg nu nydt et par dage herhjemme i Italien sammen med min familie, og på lørdag tager jeg af sted til Frankrig for at køre Criterium Dauphiné Libéré sammen med blandt andre Alberto.

- Her skal jeg forsøge at vise, at jeg er stærk nok til at komme på holdet, og jeg skal vise det i kraft af hjælperytterrollen for Alberto.

- Får jeg chancen for at køre efter en etapesejr, vil jeg selvfølgelig gribe den, men jeg skal først og fremmest agere hjælperytter, forklarer Chris Anker Sørensen.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud