Annonce
Sport

Dameroere er frustrerede trods sikkert avancement

Lærke Berg Rasmussen og Fie Udby skal i aktion igen tirsdag i semifinalen. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Fie Udby og Lærke Berg Rasmussen er videre til semifinalen, men var langt fra tilfredse med egen indsats.

Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen fik natten til lørdag en god resultatmæssig start på OL.

I deres indledende heat roede duoen sig sikkert videre til semifinalen i toeren uden styrmand.

Det samme gjorde Joachim Sutton og Frederic Vystavel kort efter i deres toer uden styrmand.

Erichsen og Rasmussen blev nummer to i deres heat, hvor de var oppe imod roere fra New Zealand, Irland og Spanien.

Duoen, der blot har arbejdet sammen i omkring tre måneder, var dog langt fra tilfreds med præstationen.

- Det gik godt på den måde, at opgaven er klaret, men vi er frustrerede og irriterede over måden, vi roede på, siger Lærke Berg Rasmussen kort efter heatet, hvor de tre bedste gik videre.

Udby og Erichsen var nummer to hele vejen til mål. Til sidst pressede spanierne dem dog. Erichsen og Rasmussen krydsede stregen 0,28 sekunder foran Aina Cid og Virginia Diaz Rivas.

De forsvarende verdensmestre fra New Zealand var hverken danskerne eller de andre i nærheden af. Grace Pendergast og Kerri Gowler tog hurtigt føringen og vandt med små fire sekunder ned til danskerne.

Derfor var det ifølge Fie Udby Erichsen en andenplads med blandede følelser.

- Vi er mega frustrerede over roningen, men vi er forholdsvis glade for resultatet, selv om vi gerne ville have været tættere på New Zealand. Vi vidste godt, at der ville være et godt stykke op, hvis vi ikke ramte den. Rammer vi den, kan vi også godt følge med dem.

- Som roer i en toer har vi hver vores side, og så skal man ro fuldstændig ens, og det formåede vi ikke i dag, at flytte både sammen, siger Erichsen.

Begge i dametoeren er tidligere OL-medaljevindere. Erichsen vandt sølv i 2012 i singlesculler, mens Rasmussen tog bronze i 2016 med Anne Dsane Andersen i toer uden styrmand.

Joachim Sutton og Frederik Vystavel var også de næsthurtigste i deres heat, hvor modstanderne var fra Kroatien, Canada og Hviderusland.

Sutton og Vystavel lagde sig i front fra start og var nummer et efter 500 meter. Men kort efter overhalede kroaterne danskerne. Der var dog ingen tvivl om dansk avancement.

- De første 1000 meter var fine, men så mistede vi noget timing, så vi skal være lidt bedre på sidste halvdel næste gang, siger Joachim Sutton.

Sutton og Vystavel kom i mål fire et halvt sekunder efter Kroatien og fire sekunder foran Canada. Hviderusserne var langt efter alle konkurrenterne.

- Når vi lå foran sammen med kroaterne med et stykke til de andre og havde nogenlunde styr på det, så ligger man ikke og slås for livet på samme måde, erkender Sutton.

  • Rowing - Women''s Pair - Heats
    Lærke Berg Rasmussen og Fie Udby skal i aktion igen tirsdag i semifinalen. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle