Annonce
Sport

Danmark besejrer verdensmestre og vinder Golden League

Mikkel Hansen kom højt til vejrs i kampen mod Frankrig. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus

Danmark leverede en overbevisende indsats mod Frankrigs verdensmestre, der aldrig var i nærheden af sejren.

Det blev alle gode gange tre, da Danmarks mandlige håndboldlandshold søndag aften afsluttede Golden League-stævnet på hjemmebane med en kamp mod Frankrigs regerende verdensmestre.

Danmark sejrede efter en flot indsats, ikke mindst defensivt, med 27-23 foran over 10.000 tilskuere i Boxen i Herning.

Dermed vandt landstræner Nikolaj Jacobsens hold efter tre sejre stævnet foran Norge, Frankrig og Polen.

Det var det første opgør mellem de olympiske guldvindere og verdensmestrene, siden Danmark i august sidste år besejrede Frankrig i OL-finalen i Rio.

Danmark leverede en overbevisende første halvleg, hvor hjemmeholdet lagde et fint pres på Nikola Karabatic og co.

Målmand Niklas Landin, der stod en god kamp, havde godt fat i de franske skytter og reddede blandt andet flere straffekast i de første 30 minutter.

Han og Mikkel Hansen var tilbage i forhold til lørdagens knebne 26-25-sejr over Polen i Aarhus.

Mikkel Hansen tog stort ansvar i angrebet og satte mange gode aktioner op.

Danmark havde godt fat i kontrafasen, mens fløjene Lasse Svan Hansen og Magnus Landin havde vekslende held i afslutningerne.

Første halvlegs forløb blev rammet fint ind i det sidste minut.

Frankrig havde bolden og tog timeout for at få sat den rette situation op til en sen reducering.

I stedet smed verdensmestrene bolden væk, hvorefter Mikkel Hansen spillede Anders Zachariassen fri på stregen.

Stregspilleren afsluttede halvlegen ved at bringe Danmark foran 15-10.

Det hører med til historien, at franskmændene eksperimenterede en del undervejs, så blandt andre verdensstjernen Nikola Karabatic tilbragte en del tid på bænken.

Fra begyndelsen af anden halvleg kom højrefløjen Hans Lindberg - 12 mål på 12 forsøg mod Polen - på banen i stedet for Lasse Svan Hansen.

Frankrig kom ikke uventet lidt bedre med, men den danske defensiv omkring Henrik Møllgaard og René Toft Hansen havde stadig godt fat i gæsternes skytter.

To hurtige danske mål af Mikkel Hansen og Hans Lindberg bragte Danmark på 20-14, og franskmændene kunne ikke slå tilbage trods nogle sene reduceringer.

Peter Balling fik i momenter vist, at han er klar til at tage over fra nu landsholdspensionerede Kasper Søndergaard på højre back, og i målet var Niklas Landin som nævnt overbevisende.

Den næste opgave for herrelandsholdet er Golden League-stævnet i Frankrig, der spilles i januar næste år.

Herefter gælder det EM i Kroatien, der også spilles i januar.

  • Herrehåndbold. Danmark - Frankrig
    Mikkel Hansen kom højt til vejrs i kampen mod Frankrig. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud