Annonce
Sport

Danmark får håndboldrevanche over Norge i neglebider

Sandra Toft er en af verdens bedste keepere, og det beviste hun igen mod Norge torsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I den første af tre kampe ved Golden League i Holland vandt Danmark snævert over Norge.

I november måtte Danmarks kvindelandshold i håndbold se sig slået af Norge i finalen ved EM, men torsdag fik Jesper Jensens tropper revanche.

Ved træningsturneringen Golden League i Holland vandt Danmark med 28-27 i den første af tre kampe i Eindhoven.

Line Haugsted var tilbage på landsholdet efter en skulderskade, og forsvarsspecialisten diskede op med en afgørende aktion, da der var ét minut igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Györ-spilleren kastede sig ned og brød en norsk aflevering, så Danmark med en føring på et mål stod i en fordelagtig situation til allersidst.

Det lykkedes danskerne at udnytte den, da Mette Tranborg scorede det afgørende mål.

Sejren kunne være kommet markant nemmere i hus, hvis danskerne havde udnyttet, at de flere gange var foran med fem mål. Men afslutningerne manglede i lange perioder kvalitet.

Defensiven fungerede længe fint, og Sandra Toft overstrålede alle på sin plads i målet, hvor hun pillede pynten af flere norske stjerner.

Danmark skal i kamp igen lørdag, hvor Tjekkiet venter. Søndag gælder det en dyst mod Holland, der er vært for turneringen.

Hvis man var i tvivl om Sandra Tofts niveau, så sørgede hun for at slå det fast i kampens indledning.

Med hjælp fra et afstemt forsvar sørgede hun med et hav af redninger for, at Danmark havde rigtig gode forudsætninger for at opbygge en føring.

Og når angrebet fungerede, blev der da også lagt afstand til Norge. Men stabiliteten var knap så prangende i angrebet som i defensiven. Blandt andre Kristina Jørgensen tog nogle risikofyldte beslutninger, som førte til fejl.

Derfor formåede Norge flere gange at komme tilbage på omgangshøjde, men i anden halvdel af første halvleg voksede den danske føring endelig til fem mål.

Men så faldt niveauet igen offensivt, og Danmark måtte nøjes med en føring på 15-13 ved pausefløjt.

Efter pausen rystede Jesper Jensen posen for at få offensiven til at fungere. Danmark gik således over til at spille med syv angrebsspillere, og det viste sig som en udmærket løsning, for danskerne kom igen foran med fem.

Men individuelle og febrilske fejl førte til, at Danmarks føring skrumpede igen. Midtvejs i anden halvleg var Norge tilbage på 21-21, og derfra blev det for alvor spændende.

Ingen af de to hold kunne for alvor finde melodien, og derfor blev kampen rodet og uforudsigelig. Der blev misbrugt store chancer i begge ender, og den tekniske kvalitet var lav, men til sidst trak Danmark det længste strå.

/ritzau/

  • EM i kvindehåndbold, finalen: Danmark møder Norge
    Sandra Toft er en af verdens bedste keepere, og det beviste hun igen mod Norge torsdag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
112

Sydmotorvejen spærret efter voldsomt uheld: Bil endte på taget

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld