Annonce
Sport

Danmark nedkæmper tunesisk styrkeprøve og vinder stort

Mathias Gidsel scorer her et af sine otte mål mod Tunesien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tunesien blev den første modstander til at give Danmark reel fysisk modstand under VM.

Endnu en modstander er majet ned under gulvet i Malmö Arena, og Danmarks håndboldherrer drøner videre til VM-mellemrunden med maksimumpoint.

Tirsdag aften var det Tunesien, der fik ørerne i maskinen mod danskerne, som dog skulle bruge otte-ni minutter på at komme ud af fjerene.

Tuneserne var nemlig anderledes godt forberedt end Danmarks to første modstandere. De uddelte fysiske håndmadder og spillede fornuftigt angrebsspil i kampens indledning. På et tidspunkt var Danmark bagud med tre mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men et par hurtige mål løsnede spillet op, og så kørte Danmark en sejr på 34-21 i hus i det indledende gruppespils sidste dyst.

Danmark ligger allerede lunt i svinget til en plads i kvartfinalen. Nikolaj Jacobsens tropper har fire point med over i mellemrunden, hvor Egypten og Kroatien bliver Danmarks værste modstandere.

De to nationer har historisk voldt Danmark problemer, og derfor var det måske meget godt, at Tunesien i hvert fald i indledningen sørgede for noget kvalificeret modstand tirsdag.

Det danske spil har under VM-slutrunden været kendetegnet ved et hæsblæsende tempo, og de to første modstandere har kun set støvet af de hurtige danskere.

Men tuneserne havde regnet ud, at når Danmark fik fat i bolden, så skulle de vende 180 grader og sætte turboen på.

Samtidig var de fysisk stærke tunesere ikke blege for at tage fat, når først de kom hjem i forsvaret. Det var helt tydeligt, at Tunesien forsøgte at kyse Danmark.

Simon Pytlick og Mathias Gidsel fik i hvert fald et par blå mærker med sig hjem.

Samtidig stod danskerne og snorksov i defensiven, og Niklas Landin skulle bruge nogle minutter på at indstille missilforsvaret. Derfor kom Tunesien minsandten foran med 5-2.

Men tunesernes femte mål blev også det sidste i ni minutter. Nikolaj Jacobsen skældte ud, og så blev der sat skik på både offensiv og defensiv.

Mikkel Hansens forløsende to mål i træk fik et lidt måbende publikum op af de røde sæder, og inden man så sig om, var Tunesien sendt til tælling.

Danmark gik til pause med en føring på 19-14.

Anden halvleg blev en rodet affære. Danmarks føring nærmede sig de ti, men selv om tuneserne begyndte at hænge med hovedet og hive efter vejret, gav de ikke helt op.

Igen gav Nikolaj Jacobsen spilletid til nogle af reserverne, og det gjorde ikke håndbolden skønnere.

Der blev blandt andet plads til, at Michael Damgaard kunne komme i spil, efter at han er blevet hentet ind som erstatning for Rasmus Lauge. Han var ikke for heldig med sine aktioner, men føringen voksede alligevel, så det lever han formentlig fint med.

/ritzau/

  • VM herrehåndboldkampen mellem Danmark og Tunesien i Malmö Arena
    Mathias Gidsel scorer her et af sine otte mål mod Tunesien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen