Annonce
Sport

Danmark taber VM-premiere efter god indsats

Helt som forventet står der et rundt nul i tabellen ud for det danske ishockeylandshold efter den første VM-kamp, som lørdag blev tabt 1-3 til Canada i Stockholm.

Men danskerne kan alligevel med god ret hævde, at de er kommet fint i gang med turneringen, og at de ydede en behjertet indsats mod VM-favoritterne, der var en halv kamp om at komme i gang.

10 år efter den legendariske 2-2-kamp mod samme modstander, der på mange måder skød det danske ishockeyeventyr i gang, leverede Danmark en klassisk VM-indsats med solid og nødvendig fokus på defensiven.

Det lykkedes også Per Bäckmans tropper at chokere de canadiske stjerner i en første periode, der endte med, at publikum i Globen fulgte danskerne ud af isen med stående ovationer.

Da førte Danmark med 1-0 på et velkomponeret powerplay-mål, der meget passende blev kreeret af de eneste tre tilbageværende fra kampen for 10 år siden:

Daniel Nielsen og Kim Staal spillede Morten Green fri, og kaptajnen nærmest skovlede pucken op i målhjørnet med baghånden.

Men canadierne skruede op for tempoet i anden periode, og selv om danskerne holdt stand i 10 minutter, begyndte det at koste for mange udvisninger.

De danske spillere må ærgre sig over, at Morten Madsen ramte stolpen i fri position i periodens begyndelse, for det kunne have givet lidt luft i mod de stadigt mere aggressive modstandere.

I stedet sørgede Matt Duchene og Steven Stamkos for canadisk 2-1-føring midtvejs i anden periode, og så var det svært at tro på, at kræfterne rakte til en dansk offensiv i de sidste 20 minutter.

Ud over en fin præstation fra sit hold kan Bäckman også glæde sig over, at han givetvis får meget godt ud af aggressive og lynhurtige Mikkel Bødker i denne turnering.

Den anden NHL-spiller, VM-debutanten Oliver Lauridsen, leverede til gengæld en noget mere ujævn præstation.

Med sin kæmpekrop er han en mand, mange modstandere slår sig på, men han kan også virke temmelig tung i sine bevægelser på en bane, der er større, end han er vant til fra Nordamerika.

Selv om Simon Nielsen gav en del returpucke, kan målmanden være rimeligt tilfreds med sin indsats i en kamp, hvor det også handlede om at undgå at blive skudt i sænk.

Han kunne ikke stille noget op ved scoringerne, heller ikke da Duchene lavede målet til 3-1, som afgjorde kampen 13 minutter før tid.

Nielsen overlader pladsen mellem stængerne til Patrick Galbraith søndag aften, når Danmark møder Norge i en kamp, hvor mulighederne for point er betydeligt større.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud