Annonce
Sport

Dansk Györ-træner ser forandring i sin tidligere klub

Ulrik Kirkely var træner i Odense i tre år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Odense har fået skruet op for tempoet, siden Ulrik Kirkely forlod klubben, som han lørdag skal møde i Györ.

Gennem tre succesfulde år stod Ulrik Kirkely i spidsen for Odense Håndbold.

Lørdag skal han imidlertid sørge for at få klubben ned med nakken, når fynboerne kommer forbi ungarske Györ, hvor Kirkely nu er træner.

- Jeg under Odense alt det bedste, men ikke lige lørdag, siger han med et grin før Champions League-braget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sin tid i Odense hentede Ulrik Kirkely blandt andet to danske mesterskaber og et sæt DM-sølvmedaljer, inden han i sommer rykkede til Ungarn.

I Odense har Ole Gustav Gjekstad overtaget tøjlerne, og ifølge Ulrik Kirkely er nordmanden lykkedes med at skrue på i hvert fald én knap.

- Der er mange genkendelige ting. De spiller med høj fart og er rigtig dygtige mellem buerne - mellem forsvar og angreb. Det synes jeg også, vi var, da jeg var der, men de har skruet lidt ekstra op for farten, siger Kirkely.

Han forudser, at netop spillets tempo bliver afgørende for, hvem der trækker sig sejrrigt ud af opgøret i Ungarn.

- Kontrafasen bliver meget afgørende, og vi ser frem til at udfordre Odense i den del af spillet.

- Klubberne kender hinanden godt. Som udgangspunkt kan det blive meget åbent, men når vi spiller på hjemmebane, så skal vi sætte os på det. Vi har stor respekt for Odense, som har startet sæsonen rigtig flot, siger han.

Ikke overraskende er Ulrik Kirkely begejstret for spillermaterialet i sin tidligere klub. Og han har allerede haft snøren nede i den fynske dam.

Fra den kommende sæson skifter hollænderne Dione Housheer og Bo van Wetering fra Odense til Györ.

- Jeg har arbejdet tæt sammen med de to spillere, så jeg kender dem selvfølgelig virkelig godt. De er interessante, og jeg kunne se dem i Györ, og jeg er utrolig glad for, at de kommer, siger Ulrik Kirkely.

Han har dog ikke nogen store mål om at rippe Odense for profiler. Og man kommer heller ikke nødvendigvis til at se et hav af danskere i den ungarske klub.

- Jeg har ikke kortlagt en plan for, hvilken nationalitet spillerne skal have. Jeg har bare en drøm om at lave et rigtig stærkt hold, siger Kirkely.

Han er spændt på mødet med sin tidligere klub, men sentimental bliver han ikke.

- Vi har gået meget igennem sammen. Men når det er sagt, så er jeg et nyt sted og har fokus på det. Jeg bruger faktisk ikke så meget tid på at tænke over, at det lige netop er Odense, vi skal møde, siger han.

Opgøret i Györ spilles lørdag klokken 18.00.

/ritzau/

  • Kvindehåndbold: Team Esbjerg - Odense Håndbold
    Ulrik Kirkely var træner i Odense i tre år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud