Annonce
Sport

Dansk MMA-kæmper taber i sidste øjeblik i storkamp i UFC

MMA-kæmperen Mads Burnell tabte søndag sin kamp i Liverpool. Foto: Martin Rickett/scanpix/Ritzau Scanpix

Mads Burnell måtte søndag aften se sig slået i sin kamp i den prestigefyldte MMA-turnering, UFC.

Danske Mads Burnell tabte søndag en tæt kamp i verdens største organisation for kampsportsgrenen Mixed Martial Arts (MMA), Ultimate Fighting Championship (UFC).

Burnell måtte i tredje og sidste runde give op, da hans modstander, Arnold Allen, fik ham lagt i et afgørende kvælertag.

- Jeg er ikke skuffet. Jeg tog ham ned og tæskede ham, og så ender jeg bare med at blive kvalt, siger Burnell efter kampen.

Rammerne var da heller ikke med danskeren, da han i en fyldt Echo Arena med 11.000 tilskuere i Liverpool stod over for englænderen Arnold Allen.

Kampen var på det såkaldte Main Card, hvor aftenens største kampe er på.

Danskeren gik selvsikkert ind til oktagonen med dannebrog om ryggen, mens Allen dog nød betydeligt større støtte på hjemmebanen.

Selv om publikum bakkede deres landsmand op, formåede Burnell i første runde at få flere slag ind på englænderen.

I slutningen af den første af tre runder, der varer fem minutter hver, fik den unge dansker lagt Allen i et brydegreb på gulvet. Hornet lød dog, før Burnell kunne sætte Allen ud af kampen.

Burnell har en fortid i brydning, boksning og brasiliansk jiu-jitsu, og især brydningen tog han i brug i anden runde, hvor han flere gange fik Allen lagt ned på gulvet.

Der gik heller ikke mere end 20 sekunder af tredje og sidste runde, før Burnell endnu en gang lagde Allen ned. Men på et øjeblik skiftede kampen retning. Med to minutter og 41 sekunder tilbage fik Allen fat om halsen på Burnell, som hurtigt efter gav op.

Kampen var den tredje for Burnell i UFC-regi. Han tabte sin debutkamp, men vandt den efterfølgende kamp.

Burnell vil efter søndagens nederlag tilbage i træningscenteret og forbedre sig, så han i fremtiden igen kan være med på højeste niveau.

- Jeg vil arbejde hårdt og slå alle på den europæiske jiu-jitsu-scene. Så tager jeg tilbage til UFC og får sejren, lyder det fra Burnell.

Danskeren har med nederlaget sammenlagt vundet ni og tabt tre kampe.

  • Dansk MMA-kæmper taber i sidste øjeblik i storkamp i UFC
    MMA-kæmperen Mads Burnell tabte søndag sin kamp i Liverpool. Foto: Martin Rickett/scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud