Annonce
EM i håndbold

DANSKE EM-RUTINER SKAL SIKRE KORREKT SPÆNDINGSNIVEAU

Jesper Jensen og det danske hold var euforiske og følelsesladede efter sejren over Norge. Nu handler det om at finde det rette spændingsniveau inden semifinalen mod Montenegro.
Forløsningen mod Norge skal parkeres et sted, så den ikke står i vejen for en stor præstation mod Montenegro.

Følelserne fik frit løb, og jublen var euforisk, da Danmarks håndboldkvinder onsdag ved EM endelig fik stoppet stimen af nederlag til Norge ved slutrunder.

Det var en vild dag med op- og nedture udløst af positive coronatest i lejren, en overraskende ungarsk sejr, der sikrede semifinalen før mødet med Norge, et par skadesforskrækkelser i kampen for til sidst at stå med den forløsende sejr.

Fredag venter Montenegro i semifinalen, og landstræner Jesper Jensen er ikke blind for, at den meriterende sejr over Norge skal behandles, så den ikke kommer til at skygge for kampen mod Montenegro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kunne der godt blive et arbejde i. Vi var selvfølgelig meget glade i omklædningsrummet bagefter, og der var eufori ovenpå hele den dag, vi var igennem, fortæller landstræneren.

- Risikoen er der jo altid, men taber vi, tror jeg ikke, det skyldes, vi har dummet os på den konto. Så er det, fordi Montenegro har været bedre. Jeg er meget tryg ved det.

Selv om følelserne og jublen var enorm efter kampen mod Norge, så har holdet en række rutiner efter kampe, som skal sikre, at man kommer bedst muligt ud af den både fysisk og mentalt.

Og det blev ikke forstyrret af euforien onsdag, slår Jesper Jensen fast.

- Selv om vi var helt oppe at flyve, så tjekkede vi hurtigt ind i aftermatch-protokollen, og så var der ro på, beretter han.

- Det har været kendetegnende for os, at vi har løst tingene. Vi har haft en virkelig stor værktøjskasse både mentalt og fysisk, som vi har kunnet trække på, og det kunne vi også onsdag.

Lykkes det Danmark at besejre Montenegro, vil det være holdets første finaleplads ved en slutrunde siden EM-finalen i 2004.

Semifinalen spilles fredag klokken 17.45 i Ljubljana.

  • EM kvindehåndboldkampen i mellemrunden Danmark - Norge i Ljubljana i Slovenien
    Jesper Jensen og det danske hold var euforiske og følelsesladede efter sejren over Norge. Nu handler det om at finde det rette spændingsniveau inden semifinalen mod Montenegro.
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til