De forsvarende badminton-verdensmestre Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl er klar til ottendelsfinalen ved VM i Paris efter sikker sejr over polsk par.
De danske verdensmestre Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl er klar til ottendedelsfinalerne ved VM i badminton.
Den danske duo, som var oversidder i første runde i Paris, besejrede i anden runde et polsk par med cifrene 21-15, 21-17.
Laybourn og Juhl havde fuldstændig styr på begivenhederne i første sæt, som Laybourn afsluttede med et diagonalt smash.
Lidt tættere var det i andet sæt, hvor det polske par var med til 17-18, inden danskerne vandt de næste tre point.
I ottendedelsfinalerne skal danskerne møde det engelske par Nathan Robertson og Jenny Wallwork
/ritzau/