Annonce
Sport

DBU vil reagere: Gult kort var mindste straf for anførerbind

Anførerbindet, der her ses på armen af Harry Kane i en kamp tidligere på året, er ikke taget i brug under EM på grund af trusler om sportslige sanktioner. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Danmark kommer sammen med andre lande til at reagere på Fifas afvisning af anførerbind, siger Jesper Møller.

Gult kort var den mindste straf, anførerne fra syv VM-nationer kunne se frem til, hvis de havde båret et anførerbind fra kampagnen One Love.

Det siger Dansk Boldspil-Unions (DBU) direktør, Jakob Jensen, på et ekstraordinært pressemøde onsdag.

Danmark undlod ligesom de seks øvrige nationer at bære anførerbindet med antidiskriminationsbudskabet ved første kamp under VM i Qatar, efter at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) truede med sportslige sanktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden Danmark er Schweiz, England, Wales, Tyskland, Holland og Belgien en del af kampagnen.

- 21. november bad Fifa om et hastemøde for at diskutere sagen. Fifa kom til Englands hotel, og her gjorde Fifa det klart, at der ville være sportslige sanktioner, hvis nogen bar armbåndet. Der ville som minimum være gult kort, siger han.

Der har været snak om, hvorvidt dommerne overhovedet kunne udstikke advarsler med henvisning til fodboldloven, men den tvivl maner DBU-direktøren til jorden.

- Der er hjemmel i Laws of The Game artikel 4 til at give et gult kort. En, der bærer udstyr, der ikke er tilladt, skal sanktioneres. Det kunne have været et gult kort, en anfører, der ikke måtte komme på banen, eller en karantæne, siger Jakob Jensen.

På onsdagens pressemøde deltager DBU's formand, Jesper Møller, også. Han er dybt forarget over Fifas måde at opføre sig på.

Han understreger, at Danmark sammen med de øvrige lande, der var en del af kampagnen, vil komme med et svar.

Landene er "nødt til at reagere", mener han.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er skuffet og vred, lyder det fra formanden, der er blevet kritiseret for ikke at være synlig nok i debatten.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad vi oplever. En ting er, hvad vi skal opleve på pressemøder. Men at bringe vores spillere i en situation så kort tid før en vigtig åbningskamp, hvor man ikke kan bruge et anførerbind, vi havde forventet at bruge, er uacceptabelt og dybt kritisabelt.

Der er lige nu en juridisk vurdering af situationen i gang, tilføjer han.

Fodbolddirektør Peter Møller fortæller desuden på pressemødet, at der ikke vil være andre markeringer fra spillerne under VM.

/ritzau/

  • FILES-FBL-WC-2022-LGBTQ-ARMBAND-RIGHTS
    Anførerbindet, der her ses på armen af Harry Kane i en kamp tidligere på året, er ikke taget i brug under EM på grund af trusler om sportslige sanktioner. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai endte i stofmisbrug: Nu går han Danmark rundt baglæns af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan