Annonce
Sport

DBU på pressemøde: Støtter ikke Fifa-præsident

Gianni Infantino har været Fifas præsident siden 2016. Foto: Hannah McKay/Reuters


Dansk Boldspil-Union (DBU) støtter ikke op om at genvælge Fifas præsident, Gianni Infantino, når Fifa 16. marts næste år holder kongres i Rwanda.

Her stiller Infantino op uden modkandidater, men det bliver altså ikke med en støtteerklæring om et genvalg fra Danmark. Det fastslår DBU's formand, Jesper Møller, onsdag på et pressemøde i Qatar.

- Der er 211 lande i Fifa, og Infantino har en støtteerklæring fra 207 lande, men Danmark er ikke et af de lande. Og vi kommer ikke til at støtte Infantino, siger Jesper Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med VM-slutrunden i Qatar har Fifa med en potentiel sportslig sanktion været med til at bremse Danmarks ønske om at spille med et One Love-anførerbind.

Fifa har også været ude og kritisere de lande og fodboldforbund, der har forholdt sig kritisk til VM-slutrunden i Qatar, der er kritiseret for at krænke menneskerettigheder.

I en lang VM-åbningstale kaldte Infantino kritiske europæiske lande for hykleriske, dobbeltmoralske og racistiske.

Beslutningen om ikke at støtte Infantino blev truffet tilbage i august, siger Jesper Møller.

- Det er ikke en beslutning, vi har truffet nu. I de nordiske lande har vi drøftet det tilbage i august, siger Jesper Møller.

Han erklærer sig rystet over, hvordan han har oplevet Fifas handlinger og udtalelser den seneste uge.

DBU-formanden mødtes selv med Fifa-præsidenten tirsdag i forbindelse med Danmarks VM-kamp mod Tunesien. I deres meningsudveksling kom det frem, at de to fodboldledere ikke deler synspunkt på en række centrale spørgsmål.

52-årige Infantino blev for første gang valgt som Fifas øverste leder i 2016 efter at have kæmpet mod tre andre bejlere til posten.

Han blev valgt efter en periode med Issa Hayatou som fungerende præsident, efter at Sepp Blatter i 2015 var blevet suspenderet efter 17 år på posten. Det skete, fordi Blatter var involveret i en sag om korruptionsmistanke.

I 2019 blev Infantino genvalgt uden modkandidater, og han har altså ifølge DBU's formand udsigt til endnu en tørn på posten.

- Fristen for at opstille kandidater til Fifa-præsidentvalget er udløbet. Når man på forhånd ved, at Infantino har støtte fra 207 ud af 211 Fifa-lande, så er det ikke nemt at finde en modkandidat, siger Jesper Møller.

DBU-formanden ved ikke, hvilke tre andre lande end Danmark, der ikke har underskrevet en støtteerklæring om et genvalg til Infantino. Hans bud er dog, at Norge er et af dem. Præsidenten i Norges Fodboldforbund, Lise Klaveness, har været blandt de mest Fifa-kritiske røster.

DBU-formanden er selv medlem af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) magtfulde eksekutivkomité.

Selv om DBU-formanden er uenig med Fifa-præsidenten og flere af Fifas beslutninger, kommer DBU ikke til at melde sig ud af Fifa alene. Det kan kun ske, hvis der er enighed om, at alle 55 Uefa-lande gør det.

/ritzau/

  • Fifa World Cup Qatar 2022 - Group C - Argentina v Saudi-Arabia
    Gianni Infantino har været Fifas præsident siden 2016. Foto: Hannah McKay/Reuters
Annonce
Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

112

Femern-ansat mister benet efter arbejdsulykke

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider