Annonce
Sport

Den afdæmpede nordjyde er blevet en af verdens bedste

Magnus Saugstrup karakteriseres som en forudsigende og klog forsvarsspiller, som samtidig er stærk offensivt. Her deler han tæsk ud i VM-premieren mod Belgien. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På en lidt anonym måde har VM-profilen Magnus Saugstrup udviklet sig til en af verdens bedste på sin position.

I et kønsløst og halvdunkelt lokale på et hotel i franske Dunkerque stillede Magnus Saugstrup sig op på en stol.

Stregspilleren havde lige fået Champions League-debut i en flot sejr til Aalborg Håndbold, og som traditionen foreskrev, skulle debutanten synge en sang for holdkammeraterne.

Han havde valgt "Lille Peter Edderkop" og havde sågar overskud til at tilføje fingerdansen, der illustrerer Peters kamp for at bestige muren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var i 2014, og dengang var Magnus Saugstrup endnu ungdomsspiller. Men talentet var åbenlyst, og efter en udlejning til Team Vesthimmerland tog han Aalborg med storm.

I 2021 rykkede han til SC Magdeburg og blev tysk mester i første hug, og lige nu er han landsholdets vigtigste brik i defensiven ved VM.

At det skulle gå så godt, havde den beskedne og afdæmpede nordjyde ikke turdet håbe på, da han stod der på stolen i Dunkerque. Det erkender han blankt.

- Jeg havde ikke regnet med det. Men i Aalborg gik det hurtigt, på landsholdet er det gået hurtigt, og i Magdeburg er mit ansvar vokset og vokset.

- Men da jeg stod dernede, kunne jeg ikke forudsige, hvordan det ville gå. Det tør man jo ikke. Man håber det selvfølgelig, men det er noget helt andet, om det rent faktisk sker, siger Magnus Saugstrup.

Dengang i 2014 var Simon Hald allerede ved at etablere sig som en vigtig figur i Aalborg, og heller ikke han kunne forudsige Saugstrups stærke udvikling.

- Han skjulte det lidt dengang. Han havde en god forståelse for spillet og kunne godt være med. Men det var især i de sidste par år i Aalborg, at han udviklede sig utrolig meget og blev en af verdens bedste på sin position.

- Han har lagt hårdt arbejde i det og har arbejdet sig op på forbilledlig vis, lyder det anerkendende fra landsholdskammeraten.

Magnus Saugstrup har i sin tyske klub fået udvidet ansvar i sin anden sæson i klubben, og han nyder at spille på holdet, der lige nu er på fjerdepladsen i Bundesligaen.

- Vi har et godt og spændende hold, som spiller god håndbold. Spillet er måske lidt simpelt, men det fungerer. Vi er et ungt hold, der moser på, og efter 50 minutter har vi ofte løbet modstanderen over ende, fordi vi er i god form og har meget luft.

Også omgivelserne passer Magnus Saugstrup rigtig godt. Der er nemlig propfyldt i hallerne, hver gang Magdeburg spiller. Det er medvirkende til, at den 26-årige stregspiller har svært ved at se, hvad der skal lokke ham væk.

- Hvis jeg er glad for at være der, og det går godt, så er det svært at forestille sig, at jeg vil noget andet, siger Saugstrup.

Der er da også flere mål at nå i Magdeburg.

- Det er et kæmpe mål for mig personligt og for Magdeburg som klub at vinde Champions League.

/ritzau/

  • VM herrehåndbold: Danmark - Belgien
    Magnus Saugstrup karakteriseres som en forudsigende og klog forsvarsspiller, som samtidig er stærk offensivt. Her deler han tæsk ud i VM-premieren mod Belgien. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud