Annonce
Sport

Divisionsforeningen: Det er klubbernes eget ansvar

Superligaklubberne bærer selv ansvaret for at holde styr på, hvornår deres spillere skal afsone karantæne.

Sådan lyder meldingen fra turneringschef ved Divisionsforeningen, Peter Ebbesen, efter, at det lørdag er kommet frem, at Esbjerg og Viborg i løbet af foråret sandsynligvis har sendt karantæneramte spillere på banen.

Begge klubber risikerer nu at blive idømt et enkelt nederlag ved skrivebordet af fodboldens disciplinærinstans.

- Klubberne har ansvaret for at kende og efterleve reglerne i forhold til karantænepoint, deres spillertrup, spillernes status og klubskifter.

- Vores rolle er at understøtte klubberne bedst muligt i forhold til at få disse informationer, så de har en opdateret status, siger Peter Ebbesen, som ikke vil forholde sig til de konkrete sager.

Både Esbjerg og Viborg har lørdag hæftet sig ved, at klubberne ikke er blevet orienteret om karantæner til henholdsvis Ryan Johnson Laursen og David Katz Boysen.

- Juridisk set har klubberne altid ansvaret for at holde styr på det, men vi er et administrativt apparat, der leverer de stamoplysninger, som ligger til grund for den løbende status.

- Så selvfølgelig kan vi i Divisionsforeningen være ansvarlige for, at der er begået fejl, men det kan og vil jeg ikke komme ind på. Sagerne skal først afgøres, siger Peter Ebbesen.

Både Ryan Johnson Laursen og David Katz Boysen er i løbet af sæsonen skiftet fra Lyngby i 1. division til Superligaen.

Spørgsmål: Kan det være i forbindelse med skiftet fra 1. division, at noget er gået galt omkring spillernes karantænepoint?

- Vi mangler at komme til bunds i, hvad der er sket. Det bliver også en del af vores redegørelse til DBU-systemet.

- Så længe vi er en del af det, så kan vi ikke udtale os om, hvad der skete, hvornår og hvordan. Det vil vi gerne bagefter.

- Jeg forestiller mig, at en kendelse vil belyse de her detaljer, siger Peter Ebbesen.

Hvis Viborg bliver idømt et skrivebordsnederlag i en kamp mod AGF i april, så kan aarhusianerne trods sidste uges nedrykning alligevel nå at redde livet i Superligaen på bekostning af Sønderjyske.

Esbjerg risikerer at miste et enkelt point, efter at vestjyderne i en 2-2-kamp mod Randers FC sendte Ryan Johnson Laursen på banen.

Esbjerg kæmper for at holde FC Nordsjælland bag sig i kampen om ligaens femteplads, der giver adgang til Europa League i næste sæson.

Superligaens sidste spillerunde bliver spillet søndag.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig