Annonce
Sport

Djokovic skriver historie med sin 23. grand slam-titel

Tre timer og et kvarter tog det Novak Djokovic at gøre det af med Casper Ruud i søndagens French Open-finale. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Casper Ruud bed fra sig i første sæt, men Novak Djokovic vandt i Paris sikkert sin 23. grand slam-titel.

23 grand slam-titler. Det er ny rekord for en mandlig tennisspiller, og den tilhører Novak Djokovic.

Det står klart, efter at den 36-årige serber søndag slog norske Casper Ruud 7-6, 6-3, 7-5 i årets French Open-finale.

24-årige Ruud fik en fremragende start på sin kun tredje grand slam-finale, da han bragte sig foran 3-0 i første sæt, men Djokovic strammede op og levede op til sin markante favoritværdighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ruud, der slog danske Holger Rune ud i kvartfinalen, mangler dermed endnu sin første grand slam-titel.

Djokovics 23 titler fordeler sig på ti Australian Open-triumfer, syv Wimbledon-sejre samt tre gevinster i både US Open og nu også French Open.

En lang stribe stjerner var mødt frem for at overvære serberen overgå Rafael Nadal, som han delte grand slam-rekorden med.

Blandt andre NFL-ikonet Tom Brady, bokselegenden Mike Tyson og fodboldstjernerne Kylian Mbappé og Zlatan Ibrahimovic var på plads på Court Philippe-Chatrier i Paris.

Efter et tæt første sæt var der aldrig tvivl om Novak Djokovics sejr over Casper Ruud. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Her så de en sløv Djokovic komme bagud 0-3 efter bundsolidt norsk spil og en stribe uprovokerede serbiske fejl.

Uden at imponere stort hævede Djokovic sit niveau og fik brudt tilbage til 3-4, inden spillerne i en meget jævnbyrdig periode holdt deres servepartier og spillede sig frem til en tiebreak.

Herfra var det dog slut med jævnbyrdigheden.

Djokovic lignede pludselig det fænomen, som hans sejrsliste antyder, at han er. Ruuds stabile spil var ikke længere nok til at matche Djokovic, og det endte 7-1 i tiebreaken efter et maratonsæt på hele 81 minutter.

Djokovic fik ryddet ud i fejlene og skruet op for vinderboldene, ligesom han fik vundet langt flere point, når han lykkedes med sine førsteserver, og så hjalp det ikke meget, at Ruud fightede fint for sin sag.

Et tidligt brud til 2-0 i partier gav Djokovic fordelen i andet sæt, og den slap han ikke. Ruud afværgede to break- og sætbolde ved 2-5, men kort efter omsatte en meget fokuseret Djokovic i egen serv sin tredje sætbold.

Netop koncentrationen var også Djokovics våben i tredje sæt. For nok præsterede Ruud i glimt gode slag og flot spil i kampen. Efter 3-0 i første sæt blev det bare aldrig sat sammen i en længere periode.

Ruud var i vildrede, og da han blev brudt rent til 5-6 i tredje sæt, var sagen klar. Djokovic bragte sig foran 40-0, men slog sin første matchbold ud af banen.

Den anden blev dog udnyttet, og Djokovic hastede efter en lille tur i gruset op til sin lejr for at tage hul på fejringen af sin bedrift.

/ritzau/

  • TENNIS-FRA-OPEN-2023
    Tre timer og et kvarter tog det Novak Djokovic at gøre det af med Casper Ruud i søndagens French Open-finale. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-TENNIS-FRA-OPEN-2023
    Efter et tæt første sæt var der aldrig tvivl om Novak Djokovics sejr over Casper Ruud. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud