Annonce
Sport

EM-kvinder tjener langt mindre end mændene

I den amerikanske liga, hvor Line S. Jensen (i rød trøje) optræder for Washington Spirit, er der et lønloft på omkring 270.000 kroner om året. Det sætter en begrænsning for, hvor meget den tidligere Fortuna Hjørring-spiller kan tjene. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv

De bedste fodboldspillere på kvindesiden træner ligeså meget som mændene, men de bliver betalt langt mindre.

Mens mange mandlige fodboldstjerner tjener millioner af kroner om året, så gør det samme sig ikke gældende hos kvinderne.

Selv om mere end halvdelen af spillerne i den danske EM-trup i Holland er fuldtidsprofessionelle, så er det de færreste - men dog et stigende antal - der får en løn, som de kan spare op af.

I den amerikanske liga, hvor angriberen Nadia Nadim og midtbanespilleren Line Sigvardsen Jensen er på kontrakt hos henholdsvis Portland Thorns og Washington Spirit, er lønloftet på 270.000 kroner om året.

- Det kunne da være superfedt, hvis loftet var højere.

- Men nu er det sådan, og jeg kan egentlig godt lide, at det hele ikke handler om penge i sporten, siger Nadia Nadim.

Den amerikanske liga er kompakt og spilles fra april til oktober. Det gør det muligt for 29-årige Nadim at læse medicin i Danmark og være uddannet som læge, når fodboldkarrieren er forbi.

Line Sigvardsen Jensen, der er uddannet sygeplejerske, vil ikke fortælle nøjagtigt, hvor meget hun tjener i Washington. Men det er i nogenlunde samme leje som en sygeplejerske.

- Når jeg er færdig med fodboldkarrieren er det ikke sådan, at jeg kan købe et hus, har råd til de store fornøjelser og bare kan holde fri.

- Jeg er tvunget til at skulle arbejde efter fodboldkarrieren, siger den 25-årige midtbanespiller.

Forsvarsspilleren Mie Leth Jans skifter denne sommer fra Brøndby til Manchester City. Det giver et pænt hop på lønsedlen i forhold til Brøndby, hvor de største profiler kan tjene op mod 15.000 kroner.

Mie Leth Jans vil ligesom de øvrige spillere på landsholdet ikke kommentere på sin nøjagtige løn.

- Jeg kan godt leve af det og lægge lidt til side på en opsparing, men så er det ikke noget med at køre fede biler og gå på fede restauranter hver dag, siger hun.

- Nu er jeg ved at færdiguddanne mig til fysioterapeut, og hvis jeg tog fuldtidsarbejde på en privatklinik, ville jeg tjene mere, end hvad jeg kommer til i Manchester City.

- Det er virkelig et step up i forhold til den danske liga, men sammenligner jeg med mændene, er det ikke engang en brøkdel, siger hun.

I Danmark kan de bedste spillere tjene omkring 15.000 kroner om måneden i Brøndby, mens Fortuna Hjørring formentlig har enkelte spillere, der tjener lidt mere.

Nogle få spillere i den danske EM-trup er amatørspillere - eksempelvis målmand Stina Lykke, der spiller gratis i Kolding Q.

For mange danske topspillere er det derfor mere attraktivt at spille professionelt i Sverige, hvor månedslønningerne kan få et nøk op ad til et leje omkring 25-30.000 kroner.

Sverige kan være et springbræt til endnu større klubber og en vej til fransk og tysk fodbold, hvor profilerne kan tjene på den gode side af 40.000 kroner om måneden.

Pernille Harder tog i vinter turen fra Linköpings FC til tyske Wolfsburg, mens Line Røddik i 2016 skiftede svensk fodbold ud med franske Lyon og senere FC Barcelona.

Hverken Harder eller Røddik vil fortælle, hvor meget der står på deres løncheck.

- Jeg kan leve af min løn og spare en smule op til fremtiden, siger Line Røddik.

I Wolfsburg tjener Pernille Harder mere end i Linköping, men ikke nok til at give hende økonomisk frihed efter fodboldkarrieren.

- Så skal man tjene mange penge. Lige nu lever jeg godt. Men der er stadig en tid efter fodbolden, jeg skal have fokus på, siger hun.

De danske fodboldkvinder møder mandag Norge i et opgør, hvor begge hold kan nå kvartfinalen - dog afhængigt af udfaldet i gruppens anden kamp mellem Holland og Belgien.

Danmark skal tage point for at have en chance for at nå kvartfinalen, mens Norge skal vinde med 3-0 eller mere for at give sig selv muligheden for at avancere fra gruppen.

De hollandske værter topper gruppe A med seks point foran Danmark og Belgien med hver tre. Norge har nul point.

De to bedste hold får adgang til kvartfinalerne.

  • Kvindefodboldlandskamp Danmark - Finland 5-0
    I den amerikanske liga, hvor Line S. Jensen (i rød trøje) optræder for Washington Spirit, er der et lønloft på omkring 270.000 kroner om året. Det sætter en begrænsning for, hvor meget den tidligere Fortuna Hjørring-spiller kan tjene. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv
Annonce
Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"