Annonce
Sport

FC København opnår milepæl i Europa

FC København er videre i Europa League efter samlet sejr over Ludogorets. Foto: Polfoto

FC København er videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler efter en samlet 2-1-sejr over Ludogorets.

FC København skrev torsdag aften klubhistorie ved for første gang at gå videre fra den første knockoutrunde i Europa efter nytår.

Med et 0-0-resultat hjemme mod Ludogorets er FCK videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler med en samlet 2-1-sejr.

Kampen blev aldrig specielt underholdende og bar præg af 2-1-sejren fra den første kamp i Sofia for en uge siden, fordi FCK ikke var tvunget til at forcere noget.

FCK begyndte bedst i de første ti minutter med tre afslutninger, inden Ludogorets overtog styringen.

Ludogorets havde bolden i næsten to tredjedele af tiden, og det så ud til at passe FCK fint.

Hjemmeholdet lagde ikke et vildt pres på bulgarerne, der omvendt havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle gøre med bolden.

FCK-træner Ståle Solbakken havde truffet et modigt valg ved at satse på Aboubakar Keita på den centrale midtbane ved siden af Uros Matic.

Det var kun Keitas tredje kamp fra start og niende i alt for FCK, men det var ikke til at se i de 65 minutter, han var på banen.

Den blot 19-årige ivorianer fyldte godt med sine lange ben og havde sågar en kvalificeret afslutning, der blev reddet til hjørnespark.

Ludogorets var farligst, når Claudiu Keserü havde bolden i angrebet, og den rumænske angriber var tæt på at score på et nærgående langskud efter en halv time.

Torsdagens kamp blev spillet under tag i Telia Parken på grund af kraftigt snevejr, så forholdene på grønsværen var fine.

I anden halvleg var billedet det samme. Ludogorets dominerede, mens FCK køligt kontrollerede begivenhederne.

Keserü fik endnu en chance på et hovedstød efter en times spil, men angriberen headede forbi.

Et minut senere skød udeholdets brasilianske kantspiller Wanderson lige forbi stolpen.

Kun en bulgarsk scoring kunne have øget spændingen, men den kom aldrig til glæde for størstedelen af de 17.064 tilskuere.

Tværtimod var FCK-angriberen Andreas Cornelius tæt på at score i den anden ende på et hovedstød.

Og indskiftede Kasper Kusk fik en stor chance, men kunne heller ikke ramme målet.

I slutminutterne blev Nicolai Boilesen skiftet ind og fik dermed debut for FCK.

Kampen endte helt uden scoringer, og det sikrede FCK et historisk resultat.

Tre gange tidligere er FCK røget ud af den første duel i Europa efter nytår.

Solbakken ledte også holdet i tre tidligere knockoutdueller mod henholdsvis Manchester City (Uefa Cuppens 16.-delsfinale i 2008/09), Marseille (Europa Leagues 16.-delsfinale i 2009/10) og Chelsea (Champions Leagues ottendedelsfinale i 2010/11).

Fredag er der lodtrækning til Europa Leagues ottendedelsfinaler, hvor blandt andre Manchester United og Ajax er med i bowlen.

  • Europa League FCK Ludogorets FODBOLD
    FC København er videre i Europa League efter samlet sejr over Ludogorets. Foto: Polfoto
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Annonce
Annonce
EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud