Annonce
Sport

FC Midtjylland henter Sviatchenko på fireårig aftale

Erik Sviatchenko kunne for nylig fejre det danske mesterskab med FC Midtjylland. Nu bliver han i klubben, som har købt forsvarsspilleren fri i Celtic, og FCM og Sviatchenko har indgået en fireårig aftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Erik Sviatchenko bliver i FC Midtjylland. Klubben meddeler, at den har købt forsvarsspilleren fri i Celtic.

Fodboldklubben FC Midtjylland har forstærket sig med forsvarsspilleren Erik Sviatchenko.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at den 26-årige forsvarsspiller er købt fri i skotske Celtic.

- Jeg er stolt af og glad for, at FC Midtjylland med sin ageren i denne handel har vist, at de virkelig gerne vil mig. Klubben har modelleret mig både som menneske og fodboldspiller, og på samme måde har jeg forsøgt at give noget tilbage både som menneske og fodboldspiller.

- Vi går en spændende tid i møde, og jeg glæder mig til igen at være en del af et miljø, som hviler på mange af de værdier, jeg også rummer, siger Erik Sviatchenko.

Erik Sviatchenko blev hentet til FCM i vinterens transfervindue på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det var derfor planen, at opholdet hos midtjyderne, hvor Sviatchenko tidligere har spillet fra 2009 til 2016 både som ungdoms- og seniorspiller, blot skulle vare i seks måneder.

Han var anfører og med til at vinde FCM's første mesterskab i sæsonen 2014/15, inden han i januar 2016 blev solgt til Celtic.

Da den midtjyske klub for nylig vandt sit andet mesterskab, blev der sagt farvel til Erik Sviatchenko og uddelt afskedsblomster, men siden er handlen blevet en realitet.

Den fireårige aftale indikerer, at både klubben og spilleren satser på hinanden, inden FCM indleder forberedelserne til den nye sæson, der blandt andet byder på deltagelse i kvalifikationen til Champions League.

- Eriks rolle for os i dette forår kan ikke overvurderes. Han har et indgående kendskab til vores dna - som han selv har under huden - og han både kan og vil videregive samme dna til klubbens yngre spillere, siger FCM-sportsdirektør Svend Graversen.

Da DM-guldet var i hus, forlængede FCM kontrakten med finske Tim Sparv, og købet af Sviatchenko kommer kort tid efter.

- Med denne aftale bevarer vi den defensive kontinuitet og stabilitet, hvilket er vigtigt for os, og samtidig er de nye aftaler med Erik og Tim Sparv beviset på, at vi holder godt fast i holdets rygrad, siger Svend Graversen.

Klubben meddeler ikke, hvad Sviatchenko koster, men ifølge Ekstra Bladet har FCM betalt ni millioner kroner i transfersum for forsvarsspilleren.

Erik Sviatchenko debuterede på A-landsholdet i 2015 og er i alt noteret for fem A-landskampe. Den seneste var i en venskabskamp mod Skotland i marts 2016.

  • FC Midtjyllands danske mestre hyldes i Herning
    Erik Sviatchenko kunne for nylig fejre det danske mesterskab med FC Midtjylland. Nu bliver han i klubben, som har købt forsvarsspilleren fri i Celtic, og FCM og Sviatchenko har indgået en fireårig aftale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde