Annonce
Sport

FCK overvinder forskrækkelse og tæver islændinge i CL-jagt

Orri Oskarsson scorede tre af FCK's mål i storsejren over Breidablik. FCK-angriberens far er cheftræner for Breidablik. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FCK var bagud 0-1 hjemme mod Breidablik, men vandt 6-3 efter tre lynmål og et hattrick af teenageangriber.

FC København er som ventet klar til den næstsidste runde af Champions League-kvalifikationen.

Trods en tidlig forskrækkelse onsdag aften hjemme mod islandske Breidablik endte det overlegne danske mesterhold med at vinde den målrige returkamp med de sjældne fodboldcifre 6-3.

Det skete blandt andet via tre FCK-mål på under tre minutter i slutningen af første halvleg samt et efterfølgende hattrick af 18-årige Orri Oskarsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet er FCK videre med 8-3.

Med avancementet står det klart, at FCK skal spille et europæisk gruppespil i efteråret, det afgøres dog først i de kommende fire uger, i hvilken turnering det bliver.

Den næste modstander i jagten på det mest lukrative gruppespil er tjekkiske Sparta Prag. Det første møde mellem de to hold er på tirsdag i Parken.

Med en 2-0-sejr i bagagen fra sidste uges udekamp i Island var der ingenlunde lagt op til spænding i nationalarenaen onsdag aften, men der var alligevel mødt 20.886 tilskuere op. De overværede den mest målrige FCK-kamp i Parken siden 1993.

Flere FCK-fans nåede formentlig at svede lidt af nervøsitet på en kølig sommeraften, for Breidablik gjorde sit for at holde liv i en mulig sensation.

Allerede i kampens niende minut tog gæsterne føringen, da Jason Dadi Svanthorsson efter et par hurtige kombinationer kontrolleret helflugtede bolden over Kamil Grabara.

Siden fulgte en nervepræget og sjældent fejlfyldt FCK-periode. Det var her, Breidablik skulle have sat kniven ind, hvis holdet skulle have lavet et resultat, der ville skabe genklang i fodboldeuropa.

På bænken havde FCK-træner Jacob Neestrup set nok, og i det 29. minut hev han midtbaneslideren William Clem ud til fordel for kantspilleren Elias Achouri.

Det bytte skulle hurtigt vise sig at være en genistreg, for otte minutter senere førte FCK 3-1.

Først hamrede Diogo Goncalves et frispark direkte mål, 74 sekunder senere lagde han op til indskiftede Achouris 2-1-mål, før Jordan Larsson yderligere 84 sekunder senere elegant lobbede FCK på 3-1.

Det islandske kupforsøg var afværget på et øjeblik, og inden pausen nåede det endda at blive 4-1 til FCK ved islændingen Orri Oskarsson.

Kuriøst nok er FCK-angriberens far cheftræner for Breidablik, og i løbet af anden halvlegs første ti minutter gjorde sønnike det endnu værre for faderen med yderligere to scoringer.

Imellem dem fik Kristinn Steindorsson pyntet på måltavlen med et afrettet skud, der overlistede Kamil Grabara. Den polske keeper blev også passeret i det 75. minut, da Höskuldur Gunnlaugsson hamrede et frispark direkte i mål.

/ritzau/

  • Champions League: FC København - Breidablik UBK
    Orri Oskarsson scorede tre af FCK's mål i storsejren over Breidablik. FCK-angriberens far er cheftræner for Breidablik. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til