Annonce
Sport

FCK-træner advarer mod københavner-arrogance før Rakow

FCK-træner Jacob Neestrup vil ikke se sine spillere være for kæphøje med det polske mesterhold. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC København-træner Jacob Neestrup understreger vigtigheden af ikke at undervurdere Rakow.

Ifølge cheftræner Jacob Neestrup skal FCK gå ydmygt til værks, når holdet gæster Rakow Czestochowa i Champions League-playoffkampen tirsdag aften.

På mandagens pressemøde understreger FCK-træneren, at den polske mesterklub ikke må undervurderes, hvilket han mener, kan være en tendens, når folk ikke kender til en klub.

- Jeg kan godt høre på vandrørene, at folk tror, det er en nem opgave, fordi det er et hold, man ikke har hørt så meget om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er sådan, vi er værst i Danmark og i København. Jeg tror, vi skal lægge den der københavner-arrogance lidt på hylden, siger Neestrup.

FCK-træneren forklarer videre, at klubben tidligere har haft problemer mod hold, der ikke umiddelbart har været det store kendskab til.

Netop den fælde advarer Neestrup mod at falde i mod Rakow i de to yderst vigtige playoffkampe.

- Jeg kan udmærket huske, da vi mødte Apoel for første gang for mange år siden, hvor ingen havde hørt om dem. Eller Plzen, Qarabag, Jablonec og Rijeka. Den fælde skal vi ikke gå i.

- Vi møder de polske mestre, som er en klub, der kun har haft en opadgående kurve de sidste syv til otte år, siger FCK-træneren.

Neestrup hæfter sig ved, at Rakow har leveret solide præstationer i ligaen samt nået pokalfinalen i de seneste tre sæsoner.

Samtidig fastslår han, at FCK naturligvis har det som et klart mål at trække sig sejrrigt ud af de to kampe mod polakkerne.

- Det er et godt hold, vi skal møde, men når det er sagt, så er målet klart. Vi skal gå videre. Det er det absolut eneste, der tæller for FC København.

- Men den opgave, vi kommer til at stå over for, er mod et rigtig stærkt kollektiv og et hold, der ligesom os selv er vant til at vinde rigtig, rigtig mange fodboldkampe og ikke har fornemmelsen af, hvad det vil sige at tabe. Det skal man have respekt for, og det har vi, afslutter FCK-træneren.

Tirsdagens kamp mellem Rakow og FC København spilles på Zaglebiowski Park Sportowy i Sosnowiec med kampstart klokken 21.

/ritzau/

  • Superliga: Hvidovre IF - FC København
    FCK-træner Jacob Neestrup vil ikke se sine spillere være for kæphøje med det polske mesterhold. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t