Annonce
Sport

FCM-profil kiggede langt efter rødt kort: Amatøragtigt

Efter en nærkamp med en modstander måtte Paulinho lade sig udskifte torsdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FCM-spillerne er ikke tilfredse med, at Legia Warszawa afsluttede opgøret fuldtalligt i 3-3-kampen torsdag.

- Det er amatøragtigt. Vi spillede en Conference League-playoffkamp, og så var dommerne så ringe. Det går jo ikke.

Sådan sagde FC Midtjyllands offensivprofil Aral Simsir, efter at FC Midtjylland torsdag spillede 3-3 mod Legia Warszawa i playoffduellen om at komme med i Conference League-gruppespillet.

Det var efter en situation en halv time inde i opgøret, hvor FCM-backen Paulinho fik en polsk albue i hovedet og blødende måtte lade sig udskifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommeren takserede kun hændelsen til gult kort, hvilket Aral Simsir efter kampen undrede sig meget over.

- Der var jo 100 procent rødt kort. Paulinho blødte stadig 20 minutter efter, at han kom ud, og i pausen sad han stadig og blødte inde på briksen.

- Der var endda VAR i kampen, og at de ikke gav rødt kort på den, det er amatøragtigt. Vi spillede en vigtig kvalifikationskamp, og så var dommerne så ringe. Det går jo ikke.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de bare så bort fra den, eller at de ikke kunne se det røde kort, siger Aral Simsir.

FC Midtjyllands anfører Henrik Dalsgaard så ligeledes et klart rødt kort til Legia Warszawa-spilleren Pawel Wszolek for hændelsen, og han forsøgte i kampens hede at spørge dommeren, hvorfor polakken ikke blev udvist.

- Jeg tog fat i ham med det samme, og han forsikrede mig, at de ville tjekke den på VAR, men VAR syntes så ikke, at den var til rød, siger Henrik Dalsgaard.

Ifølge FCM-backen virkede det til, at den ukrainske dommer Mykola Balakin godt kunne se, at han havde lavet en fejl.

- Jeg snakkede med ham i pausen og fortalte ham, at den var altså ikke super god. Og der virkede han også til at vide, at den godt kunne være blevet dømt. Jeg tror godt, at han ved, at han lavede en fejl. Det kunne man se i hovedet på ham, siger FCM-anføreren.

Gennem hele kampen forsøgte Legia Warszawa at frustrere midtjyderne ved at gå hårdt til den i nærkampene og lave masser af frispark.

Det lykkedes de polske gæster med ifølge Aral Simsir, der ærgrer sig over, at FCM ikke fik udnyttet polakkernes mange gule kort.

- De var rigtig gode til at frustrere os. Men halvdelen af deres hold havde gule kort, og det skulle vi have udnyttet mere.

- De skulle have haft et rødt kort, men de kan jo være ligeglade, for de har fået et godt udgangspunkt med 3-3 på udebane. De var gode til at udnytte det, siger Aral Simsir.

Torsdag næste uge spilles der returopgør i Warszawa, hvor FC Midtjylland altså skal forsøge at indløse billet til Conference League-gruppespillet.

/ritzau/

  • Denmark Conference League
    Efter en nærkamp med en modstander måtte Paulinho lade sig udskifte torsdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud