Annonce
Sport

FCM sætter rekord i storsejr over Randers' ni spillere

Morten "Duncan" Rasmussen har scoret til 2-1 for FCM. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen

FCM vandt den 14. hjemmekamp i træk i Superligaen, denne gang over Randers, der blev ramt af to udvisninger.

FC Midtjylland deler ikke længere rekorden for flest hjemmesejre i træk i Superligaen med FC København.

Nu har midtjyderne rekorden for sig selv. Det står klart efter den 14. hjemmesejr på stribe ud af lige så mange mulige i denne sæson. Mandag aften vandt FCM 5-2 over Randers.

Dermed har ligaens førerhold 12 point ned til nummer to, FC København. Med seks spillerunder tilbage er det formentlig et spørgsmål om tid, inden FCM kan kalde sig dansk mester.

To udvisninger til Randers og tre mål af Morten "Duncan" Rasmussen blev afgørende for kampen.

FCM-træner Glen Riddersholm havde demonstreret truppens bredde ved at sætte ligaens topscorer, Martin Pusic, på bænken til fordel for "Duncan" som forreste angriber. Sidstnævnte betalte tilbage med mål i anden halvleg efter et stolpeskud inden pausen.

I de første 45 minutter skulle der en dødbold til at sætte FCM i gang efter 20 minutter. Jakob Poulsen sparkede hjørne, Tim Sparv forlængede ved første stolpe og Petter Andersson headede bolden i nettet til 1-0 midt for mål.

Men Randers reagerede bedst på FCM-scoringen. Kronjyderne fik omsider sat et offensivt aftryk og efter en lille halv time, udlignede Jeppe Tverskov med en resolut afslutning på Kasper Fiskers frisparksaflevering. I øvrigt Tverskovs første mål i Superligaen.

Randers var ovenpå, da en situation blev afgørende syv minutter før pausen. Randers' svenske angriber Mikael Ishak sparkede til Erik Sviatchenko, mens bolden var langt væk. Linjedommeren så episoden, og sladrede til dommer Jakob Kehlet, der udviste Ishak.

Så kunne Randers-træner Colin Todd ellers bruge pausen på at indstille sit hold til at spille med 10 spillere. Men knap var spillerne tilbage på banen, inden Randers var reduceret til ni.

Kasper Fisker stemplede Sylvester Igboun i ansigtet i en nærkamp, og det røde kort kunne ikke diskuteres.

FCM-træner Glen Riddersholm brugte sin pause på at supplere offensiven med Martin Pusic. Men det blev altså "Duncan, der slog til. Efter 10 minutter tacklede Jakob Poulsen bolden hen til "Duncan", der i fri position sparkede bolden i nettet til 2-1.

To minutter senere var han resolut i afslutningen, da han sendte 3-1-målet ind nede ved stolpen. Så var kampen afgjort. 12 minutter før tid blev det 4-1 ved Sylvester Igboun, der stod klar ved bageste stolpe efter et indlæg fra Jakob Poulsen.

Randers pyntede til 2-4, da FCM-målmand Johan Dahlin fumlede en afslutning fra Nicolai Brock-Madsen i nettet.

Men FCM fik lov at lukke målfesten, da Morten "Duncan" Rasmussen udnyttede en forsvarsbrøler af Randers' Mads Fenger til at fuldende sin hattrick.

  • Morten "Duncan" Rasmussen har scoret til 2-1 for FCM. Foto: POLFOTO/Lars Poulsen
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen