Annonce
Sport

FCN vandt i hårdtspillet kamp: Vi ramte ikke topniveau

FC Nordsjælland er klar til den afgørende playoffrunde om en plads i Conference League-gruppespillet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FCN er tilfreds med torsdagens sejr i Conference League-kvalifikationen, men lover højere niveau i fremtiden.

FC Nordsjælland har fået en forrygende sæsonstart, men holdet har fortsat til gode at ramme topniveauet i den nye sæson.

Sådan lyder det fra flere af holdets profiler, efter at FC Nordsjælland torsdag aften avancerede til den afgørende playoffrunde i Conference League-kvalifikationen med en 2-0-sejr hjemme over rumænske FCSB.

Jeppe Tverskov mener, at sejren burde have været større.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade generelt, og det skal vi også være, når vi vinder 2-0 i Europa. Det hele var ikke perfekt, og vi ville godt have spillet chancerne lidt større, og lukket det lidt tidligere, men en sejr er en sejr.

- Hvis vi er meget forkælede, så skulle vi have lukket kampen noget før, for de var trætte efter en time, hvilket vi også havde snakket om, at de ville blive.

- Vi vil gerne stille høje krav til os selv, men vi er i et tæt program lige nu, og der kommer ikke til at være lutter perfekte dage, siger Tverskov.

Han påpeger, at FC Nordsjælland har en fordel længere fremme i kampene, fordi holdet har et fysisk overskud i forhold til modstanderne.

Foruden det europæiske avancement har FCN indledt sæsonen med fire sejre i fire superligakampe.

Angriberen Marcus Ingvartsen, som blev dobbelt målscorer torsdag mod FCSB, mener heller ikke, at FCN har foldet sig helt ud endnu.

- Vi ramte ikke helt vores topniveau mod FCSB. De pressede os bedre i første halvleg end for en uge siden, og vi fandt ikke de løsninger, vi havde.

- Vi klarede jobbet, men vi kunne have scoret tidligere i anden halvleg. Jeg havde selv et par chancer, og vi havde nogle situationer, hvor vi kunne have brugt hinanden lidt bedre, fortæller han.

Kampen krævede også lidt ekstra fra FCN-spillerne, da det rumænske mandskab gik hårdt til den inde på banen med små svinestreger.

- Det er en anden måde at spille på, og der kom lidt eftertacklinger. Dommeren havde sit at arbejde med for at have styr på det hele.

- De forsøgte at frustrere os og få os ud af rytmen, men vi håndterede det godt på trods af svingende dommerkald, siger Marcus Ingvartsen.

Det hårde spil var blandt andet også skyld i, at træner Johannes Hoff Thorup var nødt til at pille Ernest Nuamah ud i pausen.

- Det hårde spil havde sin effekt på spillet og de ændringer, vi lavede i pausen. Der blev gået til den, og vi måtte ikke sætte os i en situation som dernede, hvor vi spillede 10 mod 11.

Spørgsmål: Var det derfor, Ernest Nuamah blev skiftet ud i pausen?

- Ja, blandt andet. De gik hårdt til ham, og det var tydeligt for alle, at de havde lavet en plan om, at de skulle gå hårdt til ham. De ville se, om de kunne få ham ud af fatning, siger FCN-træneren.

FC Nordsjælland skal i aktion igen søndag, hvor modstanderen er Silkeborg.

/ritzau/

  • DENMARK Conference League qualification: FC Nordsjaelland - FCSB
    FC Nordsjælland er klar til den afgørende playoffrunde om en plads i Conference League-gruppespillet. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat