Annonce
Sport

Fejlfyldt Wozniacki taber WTA-finale i Sverige

Danske Caroline Wozniacki havde det svært på gruset i svenske Båstad, hvor hun ellers var topseedet. Foto: /ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall

Caroline Wozniacki fik aldrig spillet til at fungere i Båstad og tabte en WTA-finale for femte gang i sæsonen.

Heller ikke femte gang blev lykkens gang for Caroline Wozniacki.

Den danske tennisspiller levede ikke op til favoritværdigheden i WTA-finalen i Båstad mod Katerina Siniakova, der vandt 6-3, 6-4 i en kamp, hvor danskeren lavede et hav af uprovokerede fejl.

Finalen var Wozniackis femte i år, men hun har altså fortsat en sejr til gode.

- Det var en svær kamp. Katerina spillede rigtig godt. Tillykke med titlen til hende. Jeg er sikker på, at vi kommer til at spille mange kampe mod hinanden, siger Wozniacki på banen efter nederlaget.

Kampen var forsinket næsten tre timer på grund af tung regn over den svenske by.

Da den omsider blev sat i gang, kom Wozniacki haltende afsted. Allerede i sit første serveparti blev danskeren brudt, og hun havde havde svært ved at finde en rytme på det svenske grus.

Ved stillingen 1-4 måtte hendes far og træner, Piotr, på banen med en polsk peptalk for at rette op på Wozniackis mange fejl.

Og det hjalp tilsyneladende kortvarigt. Wozniacki vandt flere dueller, hvor hun spillede helt ud til linjerne, og det frustrerede Siniakova.

Men verdens nummer 56 holdt fast og tog første sæt 6-3.

I pausen mellem første og andet sæt lignede banen mest af alt en skadestue.

Begge spillere modtog behandling - Wozniacki havde tilsyneladende ondt i håndleddet, mens Siniakovas højre overarm voldte besvær.

Wozniacki kom bedst ud af behandlingsseancen. Hun kom hurtigt på 3-1, men så begyndte de store uprovokerede fejl igen at hobe sig op.

To danske dobbeltfejl på stribe gav Siniakova et break og en gylden mulighed for at tage sættet. Den udnyttede Siniakova til fulde.

Den tjekkiske spiller servede kampen hjem og kunne dermed juble over sin anden WTA-titel i karrieren.

Den første vandt hun tidligere på året, da hun triumferede i den kinesiske turnering Shenzhen Open.

Siniakova nåede også WTA-finalen i Båstad i 2016. Her mødte hun dog sin overmand i tyske Laura Siegemund.

Wozniacki kan omvendt skrive Båstad på listen over byer, hvor hun i 2017 har været lige ved og næsten. Årets øvrige finalenederlag fandt sted i Doha, Dubai, Miami og Eastbourne.

Det var anden gang i karrieren, at Caroline Wozniacki tabte finalen i Båstad.

I 2009 var det spanske Maria José Martinez Sanchez, der besejrede Wozniacki i turneringens finale.

  • Sweden Tennis Open
    Danske Caroline Wozniacki havde det svært på gruset i svenske Båstad, hvor hun ellers var topseedet. Foto: /ritzau/AP/Bjorn Larsson Rosvall
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov