Manchester Uniteds Rio Ferdinand mener, det var fuldt fortjent, at FC Barcelona vandt Champions League.
Der var anerkendelse af modstanderen og skuffelse over egen indsats hos Manchester Uniteds Rio Ferdinand efter 1-3-nederlaget til FC Barcelona i Champions League-finalen.
- De scorede et hurtigt mål i anden halvleg, og i aften fortjente de at vinde. De har et system, som er godt indarbejdet, og de er gode til at holde fast i bolden.
- Vi havde en plan, som vi troede var nok til at slå dem, men det var den ikke, siger Rio Ferdinand til Sky Sport.
I 2009 tabte United også til Barcelona i finalen af Champions League.
- Vi gjorde vores bedste. Og vi havde et par gode muligheder, da kampen stadig var meget lige.
- Blandt andet kom vi også på 1-1. Men det skulle ikke være, siger Rio Ferdinand.
/ritzau/