Annonce
Sport

Ferrari bryder Red Bull-stime og Magnussen får point

Carlos Sainz udnyttede en dårlig weekend fra Red Bull og vandt sit første grandprix i sæsonen. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen nød godt af, at George Russell kørte galt, og Ferrari udnyttede dårlig Red Bull-weekend.

Red Bulls utrolige stime i Formel 1 er slut.

Hverken Max Verstappen eller Sergio Perez kørte først over stregen i Singapores grandprix søndag, og det var første gang i sæsonen, at det endte sådan.

Inden søndagens løb havde Red Bull vundet samtlige 14 løb. Max Verstappen havde vundet 12 løb - heraf de seneste ti - og Sergio Perez havde vundet to.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet lykkedes det Carlos Sainz (Ferrari) at køre først over stregen. Samtidig fightede Kevin Magnussen (Haas) sig til sit blot tredje point i sæsonen.

På sidste omgang kørte George Russell (Mercedes), som på det tidspunkt lå nummer tre i løbet, galt. Derfor rykkede Magnussen frem på tiendepladsen, som giver ét point.

Lando Norris (McLaren) sluttede som toer, Lewis Hamilton (Mercedes) sluttede som treer, og Max Verstappen måtte nøjes med en femteplads.

Det så længe ud til, at Kevin Magnussen ikke skulle få point søndag, selv om han indledte løbet helt oppe som nummer seks.

I begyndelsen af løbet lå han i mange omgange på tiendepladsen, men godt midtvejs lavede han et par fejl efter stort pres fra Pierre Gasly (Alpine) og røg helt ned som nummer 16.

Danskeren åd sig dog stille og roligt op, og på sidste omgang havde han nået 11.-pladsen. Og da George Russell satte sin podieplads over styr, snuppede Magnussen et mesterskabspoint.

Carlos Sainz måtte også slide og slæbe for sin sejr, fordi Lando Norris lå lige i halen på ham på de sidste omgange.

Norris havde dog samtidig travlt med at holde George Russell bag sig, og med tre omgange igen slog Carlos Sainz det afgørende hul, fordi Norris havde hænderne fulde.

Årsagen til det dårlige resultat for Verstappen var, at han kiksede sin kvalifikation lørdag og startede langt tilbage.

Han var kortvarigt oppe som nummer to omkring omgang 20. Men det var kun, fordi der var safety car på banen, og han som en af de eneste blev på banen, mens resten kørte i pit.

Verstappens slidte dæk kunne derefter ikke modstå presset fra de øvrige biler i fronten af løbet, og hollænderen dumpede stille og roligt ned i feltet. Da han kørte i pit, dumpede han langt ned og måtte kæmpe sig frem.

/ritzau/

  • AUTO-PRIX-F1-SIN
    Carlos Sainz udnyttede en dårlig weekend fra Red Bull og vandt sit første grandprix i sæsonen. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt