Annonce
Sport

Fodboldkvinder: Vi er ikke brikker i Øland-spil mod DBU

Theresa Nielsen og holdkammeraterne slog tirsdag Ungarn med 6-1 på udebane i VM-kvalifikationen. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel / Arkiv

Danske landsholdskvinder afviser, at de bruges som brikker i et forhandlingstaktisk spil af Spillerforeningen.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, har gennem årene kæmpet mange store slag mod Dansk Boldspil-Union (DBU).

Den seneste uge har flere medier spekuleret i, om Øland har brugt landsholdskvinderne som brikker i et spil, hvor endemålet har været at sikre de danske herrer en bedre landsholdsaftale til næste år.

Det afviser Theresa Nielsen, Line Røddik og målmand Stina Lykke skulle være tilfældet.

- Jeg er ked af, hvis nogen tror, at vi er brikker i en kamp mellem DBU og Spillerforeningen. Sådan har det slet ikke været, siger højrebacken Theresa Nielsen.

- Vi har været informeret, og der er kun blevet forhandlet ud fra, hvad vi har ønsket, så nej - vi har ikke været nogen brik.

- Vi har været klar på, hvad der skulle ske og kendt hvert et træk, fastslår hun.

Landsholdskvinderne udeblev i sidste uge fra en landsholdssamling, hvilket betød, at DBU så sig nødsaget til at aflyse en udsolgt venskabskamp mod Hollands europamestre i Horsens.

Efter en uges seje forhandlinger lykkedes det senere at nå til enighed om en delaftale.

Delaftalen betød, at landsholdet tirsdag aften kunne gå på banen i VM-kvalifikationen og på udebane slå Ungarn 6-1, inden forhandlingerne nu genoptages.

Et af de store stridspunkter i kvindernes konflikt handler om, hvorvidt DBU skal anses som arbejdsgiver eller ej.

Hvis det skrives ind i landsholdsaftalen, at DBU er arbejdsgiver, kan det til næste år komme herrerne til gode, når Spillerforeningen med Mads Øland i spidsen skal genforhandle deres aftale.

Målmand Stina Lykke mener udelukkende, at Øland kæmper kvindernes sag.

- Jeg kan kun være stolt af den måde, han har gjort det på.

- Han er fuldstændig gået efter, hvad vi ville. Jeg kan 100 procent stå inde for Mads Øland. Han er en fantastisk person, og han har hjulpet os rigtig meget, siger Stina Lykke.

Forsvarsprofilen Line Røddik bekræfter, at landsholdskvinderne har kendt til hvert et træk i forhandlingerne. Det er ikke Øland, der har bestemt slagets gang.

- Jeg har ikke følt mig som et gidsel.

- Vi spillere har siddet med under alle forhandlingsmøder, og vi har haft fuld indsigt i, hvad der er foregået.

- Det har gjort, at vi selv har hørt ordene fra den anden side af bordet. Det har været vigtigt for os, at vi vidste, hvor landet lå. Tingene er ikke blevet viderefortalt til os, siger Røddik.

Ritzau har under konflikten mellem DBU og Spillerforeningen forgæves forsøgt at få Mads Øland og Spillerforeningen i tale.

  • HOLLAND: EM fodbold kvinder
    Theresa Nielsen og holdkammeraterne slog tirsdag Ungarn med 6-1 på udebane i VM-kvalifikationen. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel / Arkiv
Annonce
Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"