Annonce
Sport

Freja udtaget til VM i Japan

Freja Lysell Petersen skal repræsentere Danmark ved VM i idrætsgymnastik i Japan i næste måned. Foto: Jan Knudsen

Nakskov-pige bliver en af tre danske gymnaster, når verdens bedste gymnaster mødes.

NAKSKOV Når de individuelle verdensmesterskaber i idrætsgymnastik for kvinder og mænd afvikles i den japanske by Kitakyushu fra 18. til 24. oktober, vil det være med deltagelse af en 17-årig Nakskov-pige.

Freja Lysell Petersen bliver en af tre danske gymnaster, der stiller op i vderdenselitetens stævnemøde. De øvrige to er Freja Lysell Petersens trænings- og klubkammerat Camille Lund Rasmussen fra Amager-klubben KG 66 og færingen Ranu Allansson Dalsgaard, som bliver eneste mandlige danske gymnast.

De tre gymnaster er udtaget efter først at have klaret minimumspointkravet, og dernæst bestået to testkonkurrencer i Aalborg og Kastrup.

- Jeg havde en stærk tro på, at jeg ville blive udtaget, men man kan jo aldrig vide sig sikker, siger Freja Lysell Petersen.

- Og jeg begyndte da at tvivle lidt, fordi jeg lavede et par små fejl i den anden test, tilføjer hun.

I sidste uge satte GymDanmnartk navn på VM-gymnasterne, og nyheden slap hurtigt ud, så hun blev modtaget med klapsalver af sine klassekammerater i 1. g på Tårnby Gymnasium.

- Det var så sødt af dem, siger Freja Lysell Petersen, som i sommeren 2020 rejste fra de trygge omgivelser hos forældrene i Nakskov til hovedstaden, hvor hun bor i en lejlighed tæt ved gymnasiet og Kastrup Gymnastikhal, hvor hun træner en til to gange om dagen.

- Selvfølgelig savner jeg vennerne og familien i Nakskov, men jeg er alligevel ret tit i Nakskov, siger hun.

I april repræsenterede Freja Lysell Petersen de rød-hvide danske farver ved EM i schweiziske Basel, hvor hun blev nummer 59 blandt 106 deltagere i sin EM-debut.

- Ved VM kommer gymnaster fra flere hundrede nationer, så det bliver en kæmpe begivenhed, siger Nakskov-pigen.

Oprindeligt skulle VM have fundet sted i Royal Arena i København, men GymDanmark valgte allerede for mere end et år siden at trække sig. Man turde ikke binde an med så stort et arrangement af frygt for at tabe en masse penge.

- Det er lidt øv, at vi ikke skal konkurrere på hjemmebane, men det bliver superfedt at skulle til Japan, siger Freja Lysell Petersen, som sammen med den danske VM-delegation flyver til Japan tirsdag 12. oktober.

Forinden har hun og de øvrige danske elitegymnaster de danske holdmesterskaber lørdag 2. oktober at se frem til.

Hold-DM tæller også som udtagelsesstævne til de nordeuropæiske mesterskaber i Wales i november, hvor Danmark vil være repræsenteret med seks gymnaster hos kvinderne.

  • Freja Lysell Petersen skal repræsentere Danmark ved VM i idrætsgymnastik i Japan i næste måned. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t