Annonce
Sport

Fuglsangs træner: De andres niveau har overrasket os

Jakob Fuglsang har haft problemer på flere af bjergetaperne og er mere end 16 minutter efter førende Geraint Thomas. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Jakob Fuglsang har været i topform under Touren, men konkurrencen har været hårdere end forventet.

Jakob Fuglsang har stort set kørt op til det niveau, han havde forventet før Tour de France. Men flere af rivalerne har været overraskende gode, og derfor må danskeren rejse hjem fra Tour de France med et skuffende resultat.

Sådan lyder den foreløbige analyse fra Fuglsangs træner, Rune Larsen, som gør en slags status, efter at Tourens bjergstrabadser er overstået.

- Vi havde nok regnet med, at Jakob var tættere på folk som Steven Kruijswijk, Ilnur Zakarin og Primoz Roglic.

- Vi var selvfølgelig klar over, at der ville sidde et par fyre fra Sky blandt de bedste, og at Tom Dumoulin er en klasserytter. Men der er et par stykker, der har kørt stærkere, end vi havde forventet, siger Rune Larsen.

Fuglsang havde selv sat en plads i top-5 som målsætning inden Tour-starten. Astanas manager, Alexandre Vinokourov, talte ovenikøbet om en plads på podiet som realistisk for holdets danske kaptajn.

Derfor er det selvfølgelig en skuffelse, at Fuglsang inden lørdagens enkeltstart, den sidste "reelle" etape i løbet, er samlet nummer 12 mere end 14 minutter efter Roglic på tredjepladsen.

- Det er ikke, som vi havde håbet på. Nu skal vi finde ud af, hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Han har været i rigtig god form under Touren og har også præsteret rigtig gode tal og værdier.

- Men vi må konstatere, at der er nogen, der har været bedre. Vi må hjem og finde ud af, hvorfor de har været det, siger Rune Larsen.

Selv om afstanden kan synes stor, mener han ikke, det er meget, der skal forbedres for at bringe Fuglsang op blandt de bedste.

- De andre er jo ikke ti procent bedre. De er en eller to procent bedre. Det er meget, meget lidt, der skal til, før vægtskålen tipper den anden vej.

- Jeg har nogle idéer til, hvor vi kan finde de små procenter. Det er ikke et spørgsmål, om han kan skyde farten eller holde niveauet. Det er, når han når den sidste stigning, at Jakobs præstation falder en smule, siger Rune Larsen.

Han peger på, at Fuglsang har leveret store resultater i kortere etapeløb som Schweiz Rundt, Critérium du Dauphiné og Romandiet Rundt.

Det handler derfor om at få kræfterne til at række til et løb, der strækker sig over 21 etaper.

- Jakob er en bragende god rytter, det kan vi se på alle de løb, der ikke lige er tre uger og som har to gange tre dage med benhårde bjergetaper. Vi skal gøre ham mere holdbar i den type løb, siger Rune Larsen.

Allerede om mindre end en måned kaster Fuglsang sig ud i en ny Grand Tour, når han stiller op i Vuelta a España. Han ser selv de spanske etapeløb som en god mulighed for at køre sig i topform før VM sidst i september.

  • France Cycling Tour de France
    Jakob Fuglsang har haft problemer på flere af bjergetaperne og er mere end 16 minutter efter førende Geraint Thomas. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand