Annonce
Sport

Gammel Zlatan-fejde blusser op før Barcelona-brag

Zlatan Ibrahimovic og Pep Guardiola, d. 28. april 2010 på Camp Nou. Foto: Manu Fernandez/AP/POLFOTO/arkiv

Inden PSG's Champions League-brag mod FC Barcelona ripper Zlatan Ibrahimovic igen op i en gammel fejde.

Såret er ikke læget helt endnu.

Zlatan Ibrahimovic er stadig sur på sin tidligere træner i FC Barcelona Josep Guardiola, fordi catalonierne ikke vandt Champions League-titlen med svenskeren på holdet i 2010.

Året før skrev Barcelona fodboldhistorie. Under Guardiola hentede holdet seks titler - blandt andet det spanske mesterskab, den spanske pokalturnering og Champions League.

I sommeren 2009 hentede Barcelona Ibrahimovic til klubben som afløser for Samuel Eto'o, der gik den modsatte vej til Inter.

Men i stedet for at løfte sin første Champions League-titel - som svenskeren mange gange har udtalt, han drømmer om - så blev det Eto'o, der overraskende vandt pokalen med de store ører i 2010.

Tirsdag tager Ibrahimovic' nuværende klub Paris Saint-Germain imod netop Barcelona i Champions League-gruppespillet.

En hælskadet Zlatan må se opgøret fra tribunen, men det afholder ham ikke fra at puste til ilden inden braget.

- Barcelona havde utvivlsomt verdens bedste hold i 2010. Men vi mislykkedes med at vinde Champions League på grund af dårlige beslutninger af nogen, siger Ibrahimovic til franske Canal Plus.

Kritikken er rettet direkte mod Guardiola, som i dag er træner i den tyske storklub Bayern München.

I begge semifinaler i 2010 mod Inter valgte Guardiola at skifte Ibrahimovic ud efter lidt over en times spil. I begge tilfælde havde Barcelona ellers desperat brug for at score. Inter vandt samlet 3-2.

- Sådan er det. Det er ikke noget at gruble over i dag. Man må glemme det, eftersom jeg også havde nogle fantastiske stunder i Barcelona, understreger Ibrahimovic.

I sin selvbiografi "Jeg er Zlatan Ibrahimovic" langer Ibrahimovic hårdt ud efter Guardiola og kalder blandt andet spanieren for en "kujon".

Og det langsigtede mål for Zlatan er klart: Han jagter fortsat den største klubtitel, man kan vinde som professionel fodboldspiller. Og som mangler i pokalskabet.

- Jeg ville blive meget glad, hvis jeg kunne vinde turneringen. Når karrieren er slut, kigger man på, hvor mange trofæer, man har. Hvis jeg vinder den, vil det være fantastisk. Hvis ikke, er det ingen fiasko, siger Ibrahimovic.

- Vi lærer stadigvæk. Klubben er fortsat ny i Champions League, og vi henter mere erfaring. Holdet er blevet bygget op de seneste to år, og vi har været i Champions Leagues kvartfinaler to gange. Vi vil nå endnu længere i denne sæson, siger han.

Kampen mellem PSG og Barcelona går i gang tirsdag klokken 20.45.

  • Zlatan Ibrahimovic og Pep Guardiola, d. 28. april 2010 på Camp Nou. Foto: Manu Fernandez/AP/POLFOTO/arkiv
Annonce
Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre

Annonce
Annonce
Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre