Annonce
Sport

Hareide dropper Højbjerg og Durmisi i VM-bruttotrup

Pierre-Emile Højbjerg og Riza Durmisi var de mest prominente navne, som landstræner Åge Hareide skar ud af sin bruttotrup til VM søndag. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Landstræner Åge Hareide skar søndag sin VM-bruttotrup ned fra 35 til 27 spillere.

Pierre-Emile Højbjerg og Riza Durmisi kan kigge langt efter at deltage for Danmark ved VM-slutrunden i Rusland.

Det stod klart, da landstræner Åge Hareide sent søndag aften skar i sin bruttotrup.

35 spillere har været udtaget til den, men søndag skar Hareide otte spillere væk, så bruttotruppen i øjeblikket består af 27 spillere.

Både Højbjerg og Durmisi blev altså ofret, og det samme gjaldt for målmanden Jesper Hansen og angriberen Kenneth Zohore.

Også forsvarsspilleren Nicolai Boilesen, midtbanespilleren Mathias Jensen samt Daniel Wass og Robert Skov er siet fra Hareides trup søndag.

Nicklas Bendtner er derimod med, selv om han søndag aften blev skadet i en kamp for sin klub, Rosenborg.

Riza Durmisi har ikke været fast mand på landsholdet i et stykke tid, men Real Betis-spillerne lagde forleden ikke skjul på, at han så sig selv som en del af VM-truppen.

- Jeg er ikke imponeret over de eksperter, eller hvem der udtaler sig. Der er ingen tvivl om, at jeg skal være med, og jeg skal også spille, for jeg har været med hele vejen. Jeg viser altid, at jeg er på, sagde Riza Durmisi.

- Jeg synes ikke selv, at jeg spiller dårlige kampe. Nu skal jeg ikke rose mig selv, da andre kan se det bedre. Men jeg er ligeglad med eksperterne. Jeg vil blive meget, meget overrasket, hvis jeg ikke kommer til Rusland.

Pierre-Emile Højbjerg debuterede på det danske landshold som 18-årig, og han var en fast del af landsholdet under Morten Olsen, der var landstræner før Åge Hareide.

Det seneste halvandet år har Højbjerg dog ikke været inde i varmen hos Åge Hareide, efter at midtbanespilleren også havde en lang periode, hvor han ikke fik spilletid i Southampton.

I april satte Åge Hareide ord på Højbjergs situation på landsholdet under ham som træner.

Det skete i et interview med Jyllands-Posten.

- Pierre-Emile Højbjerg fik sine egne tanker om, hvordan man gør tingene, og det var jeg ikke glad for, sagde Åge Hareide ifølge avisen.

Hareide fortalte, at spillerens egenrådighed blandt andet handlede om, hvordan han rent taktisk skulle gribe sin rolle an i kampene.

Samtidig nævnte Hareide en episode, hvor Højbjerg viste sin utilfredshed, da han i en landskamp i oktober 2016 blev udskiftet.

- Jeg spurgte ham, hvem han ville demonstrere for, og hvad han ville opnå med det? Er du utilfreds med din holdkammerat, som kommer på banen?

- Du kan være forbandet på mig, men du skal ikke vise det. Du kan sige det til mig indenfor, sagde Åge Hareide.

Danmark spiller sin første kamp ved VM-slutrunden 16. juni, hvor Peru er modstanderen.

Senere venter gruppekampe mod Australien og Frankrig.

VM-slutrunden begynder 14. juni.

  • Landsholdet træning i Helsingør
    Pierre-Emile Højbjerg og Riza Durmisi var de mest prominente navne, som landstræner Åge Hareide skar ud af sin bruttotrup til VM søndag. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud