Annonce
Sport

Hareide om Kjær-kritik: Vi undergraver ikke dopingregler

Åge Hareide bakker op om Simon Kjær, der har opfordret Fifa til at bort fra Paolo Guerreros dopingdom. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Det handler ifølge Åge Hareide om medmenneskelighed, når anfører Simon Kjær går imod Peru-spillers dopingdom.

Det har mødt kritik fra flere sider, at anføreren for Danmarks fodboldlandshold, Simon Kjær, har været med til at appellere til, at Peru-spilleren Paolo Guerrero skal have lov til at spille VM trods sin dopingdom.

Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) finder det kritisabelt, at Kjær og de andre anførere fra Perus modstanderhold har bedt Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) om at se bort fra karantænedommen fra sportsdomstolen CAS.

De har sympati for Guerrero, der forsvarer sig med, at han er blevet dopingdømt for kokain, som var puttet i hans te. Landstræner Åge Hareide bakker op om denne støtte.

- Vi skal respektere dopingreglerne, og det gør vi også. Vi bliver kontrolleret regelmæssigt. Alle spillere respekterer kontrollanternes arbejde, og det gør vi også, siger Hareide og fortsætter:

- Sandsynligvis er det en opbakning af ren medmenneskelig art, hvis spilleren selv ved, at han er uskyldig, fordi der var kokain i hans te. Det handler ikke om, at vi går imod dopingreglerne.

- Vi bestrider heller ikke dommen. Men det er et eksempel på en spiller, der måske er havnet i en fortvivlet situation. Men vi har fuld respekt for alle dopingregler og de præventive virkninger, der også er meget vigtige.

Spørgsmål: Men kan det ikke blive en glidebane, hvis I hæver jer over domstolen og vurderer, om en dømt udøver har gjort noget forkert?

- Jeg tror ikke, det har været diskuteret. Som jeg har forstået Simon, er brevet udelukkende sendt, fordi drengen (Guerrero, red.) er i en ulykkelig situation og mister VM.

- Det har ingenting at gøre med at bestride dopingreglerne. Spillerne har sagt: "Stakkels mand, lad ham spille VM, selv om han er dopingdømt".

Spørgsmål: Er det fordi, I mener, at man bør skelne mellem doping og kokainbrug eksempelvis?

- Vi har samme problemstilling i Norge med Therese Johaug (dopingdømt skiløber, red.), der smurte creme på læberne, fordi hun havde sår, og så blev hun taget for det, fordi der var et stof i.

- Men udøveren har også selv en pligt til at passe på. Så jeg tror ikke, at det her må holdes op imod at undergrave reglerne, for det er det ikke.

- Det er kort og godt medmenneskelighed. Vi viser sportsmanship i stedet for at svække en konkurrent, siger Hareide.

Danmark åbner VM mod netop Peru 16. juni.

  • Landsholdet træning i Helsingør
    Åge Hareide bakker op om Simon Kjær, der har opfordret Fifa til at bort fra Paolo Guerreros dopingdom. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t