Annonce
Sport

Hazard-straffe afgør FA Cup-finale uden skadet dansker

Eden Hazard var iskold på straffesparket efter 22 minutter og trillede bolden ind i den modsatte side af målet, da David De Gea kastede sig til sin højre side. Foto: Reuters/David Klein

Eden Hazard var iskold, da han fik chancen mod Manchester United. Andreas Christensen sad ude med en rygskade.

Chelsea kunne lørdag for første gang siden 2012 juble over sejr i FA Cup-finalen.

Med 1-0-sejren over Manchester United vandt manager Antonio Contes tropper sit første trofæ i sæsonen og fik revanche for finalenederlaget i sidste sæson, mens Manchester United går tomhændet på sommerferie.

Eden Hazard scorede det afgørende mål på straffespark efter 22 minutter.

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen, der er udtaget til sommerens VM-bruttotrup, var ikke med hos Chelsea.

London-klubben oplyser på Twitter, at det skyldes en rygskade.

Chelsea åbnede bedst, og efter ni minutter snoede en veloplagt Eden Hazard sig gennem United-barrikaderne og afsluttede mod det nærmeste hjørne.

David De Gea i Manchester-målet var dog på plads med en god fodparade.

Tunge Manchester United fik derefter lidt mere bevægelse i holdet, men mod det ligeledes kompakte Chelsea-hold blev det ikke til chancer, før Eden Hazard igen var på spil.

Den lille belgier stak afsted i en kontra efter smuk boldbehandling. Uniteds Phil Jones halsede efter og fældede Hazard, lige før han skulle til at afslutte.

Dommer Michael Oliver pegede på pletten, men gav til undren for Chelsea-spillerne kun Jones et gult kort for at fratage Hazard den oplagte scoringschance. Jones gik dog efter bolden med sin tackling.

Hazard scorede sikkert på straffesparket til 1-0, og nu kunne Chelsea for alvor spille på kontra uden at blive presset for alvor.

Et relativt ufarligt langskud fra Paul Pogba efter 29 minutter og et hovedstød af Phil Jones fra en spids vinkel kort før pausen var de nævneværdige United-forsøg i første halvleg.

Marcus Rashford fik den måske mest oplagte United-chance, men han kom slet ikke til afslutning.

I anden halvleg havde José Mourinhos mandskab stadig problemer med tempo og idérigdom, men da Antonio Contes Chelsea kun nødigt vovede sig frem ad banen, kom United tættere på.

Efter 56 minutter sparkede Rashford hårdt fra kanten af feltet, og Thibaut Courtois reddede.

Seks minutter senere fik Alexis Sánchez bolden i nettet efter en dødbold, men dommer Oliver annullerede korrekt scoringen for offside.

Marcus Rashford nåede at komme til en stor chance, før han blev skiftet ud, og det trak op til en udligning. Men da Paul Pogba headede forbi mål i helt fri position midt for buret, skulle det ikke være sådan.

Chelseas eneste store chance i anden halvleg kom 20 minutter før tid, da Marcos Alonso brændte alene med De Gea, men det bliver formentlig glemt i glæden over trods alt at vinde noget i denne sæson.

Efter mesterskabet i den forgangne sæson sluttede Chelsea i år på en skuffende femteplads i ligaen og skal ikke spille Champions League efter sommerferien.

José Mourinho vandt i sidste sæson både Liga Cuppen og Europa League med Manchester United. I denne sæson har han ført holdet til en andenplads i Premier League.

  • FA Cup Final - Chelsea vs Manchester United
    Eden Hazard var iskold på straffesparket efter 22 minutter og trillede bolden ind i den modsatte side af målet, da David De Gea kastede sig til sin højre side. Foto: Reuters/David Klein
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t