Annonce
Sport

Hjulmand fravalgte udlandet: Landsholdet er hjerteblod

Kasper Hjulmand (midterst) tiltræder som landstræner i sommeren 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand havde to muligheder i udlandet, men var ikke i tvivl, da han fik tilbudt landstrænerjob.

Kasper Hjulmand bliver landstræner for Danmark fra sommeren 2020. Han får Morten Wieghorst som assistent og kommer til at afløse konstellationen med Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson.

Det var en stolt Hjulmand, der onsdag blev præsenteret på et pressemøde hos Dansk Boldspil-Union (DBU) i Brøndby.

Det var ellers planen, at den tidligere FC Nordsjælland-træner skulle prøve sig af i en udenlandsk klub.

- Jeg havde flere muligheder, og to meget konkrete i udlandet, som ville være fantastiske for mig.

- Men jeg kunne mærke, at landsholdet var hjerteblod for mig, da det blev en mulighed. DBU kender mig, og hvis de ville have mig, så betød det meget for mig, siger Hjulmand.

Åge Hareides kommende afløser var så langt fremme i forhandlingerne, at han indtil for nylig så sig selv bosætte sig i udlandet og tage Wieghorst med som assistent.

Han vil ikke afsløre, hvor i udlandet - kun at det var på et højere niveau end Superligaen.

- Vi taler klubber, der spiller europæisk fodbold, en større liga og klubscene. Det var mere, end jeg selv havde forventet, siger han.

Hjulmand har med sit fravalg af et eventyr i udlandet samtidig sagt nej til en større løncheck for, at at få det job, som han betegner som det største for en dansk træner.

- Hvis du tager alle landstrænere i verden, så tror jeg, at de kunne tjene flere penge ude i klubberne. Sådan er det jo. Men hvad vil du have - et beløb? spørger han og griner uden dog at ville sætte beløb på sine kontrakttilbud.

I fodbold handler det ofte om at smede, mens jernet er varmt. Hjulmand, der fra 2014 til 2015 var cheftræner i tyske Mainz, får måske aldrig chancen for at komme til udlandet igen. Måske glippede chancen?

Det er dog ikke den måde, han tænker på. Hjulmand forklarer, at han er til stede i nuet og ikke planlægger sin karriere.

- Der var nogle spændende muligheder, som jeg også selv troede på, at jeg skulle. Det ville nok have været det mest logiske for en masse mennesker, men det er sjældent, at jeg træffer logiske valg i mit liv, forklarer han.

Hjulmand er blevet ansat som konsulent det kommende år, indtil han og Wieghorst overtager landsholdet 1. august 2020 på en fireårig aftale. Han skal bruge tiden på at arbejde med holdets fremtidige udtryk.

Han slår samtidig fast, at den nuværende landstrænerduo med Hareide og assistenten Jon Dahl Tomasson, er de rigtige til at føre Danmark frem til EM i 2020

- Der er én landstræner i Danmark, og det er Åge. Der er ingen, der kan gøre det bedre end det landstrænerpar, vi har nu, frem mod den fokuserede opgave, der hedder EM. Jeg skal nok få min tid bagefter, siger han.

- Det er sjældent, at man får så lang indflyvningstid til et job. Det kunne man godt ønske sig nogle gange. Jeg skal bruge tiden på at gøre mig tanker om, hvordan jeg vil arbejde, og så vil jeg søge inspiration.

Af respekt for Hareide og Tomassons arbejde vil Kasper Hjulmand ikke tale om, hvordan han vurderer, at man kan udvikle holdet. Han fortæller, at han vil holde sig helt i baggrunden det næste år.

- De har gjort et fantastisk arbejde. Min respekt for dem er indiskutabel. Men ingenting i denne verden står stille, så selvfølgelig er der mulighed for at udvikle holdet. Fodbolden bevæger sig også hele tiden, siger han.

Kasper Hjulmand har i store dele af karrieren arbejdet med talenter og i det daglige set dem udvikle sig. I landstrænerjobbet bliver det anderledes, da spillerne typisk er samlet i en til to uger ad gangen.

Danmarks kommende landstræner har gjort sig en del tanker om den nye arbejdsform.

- Som fodboldhåndværker er det sværere. Der er ganske få træninger, og man kommer længere, når du har en hverdag med spillere.

- Jeg har nu været træner i 21 år, og det bliver spændende for mig at udforske den måde at være træner på, siger han.

  • Ny landstræner præsenteres
    Kasper Hjulmand (midterst) tiltræder som landstræner i sommeren 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen