Annonce
Sport

Højgaard spiller stor rolle i Ryder Cup-lignende sejr

Nicolai Højgaard vandt søndag sin duel mod Seamus Power og sluttede med 3,5 ud af 4 point for det kontinentaleuropæiske hold. Foto: Ali Haider/Ritzau Scanpix
Nicolai Højgaard gik ubesejret gennem weekendens strabadser i Hero Cup og hjalp sit hold til sejr.

Golfspilleren Nicolai Højgaard har endnu til gode at kunne kalde sig Ryder Cup-vinder.

Men danskeren har over de seneste dage vist, at han er klar til at træde til, hvis der senere på året bliver brug for ham i den prestigefyldte golfduel mellem Europa og USA.

Søndag var danskeren atter stærkt spillende i turneringen Hero Cup, hvor et hold af ti kontinentaleuropæiske spillere dyster mod et hold af ti spillere fra Storbritannien og Irland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højgaard, der egentlig var med på et afbud, vandt søndag sin direkte duel mod irske Seamus Power og hjalp det kontinentaleuropæiske hold til sejr på 14,5-10,5.

Samlet sluttede han med 3,5 ud af 4 mulige point som et af sine holds bedste over weekenden.

Formatet i turneringen ligner Ryder Cup meget, og ligesom i den traditionsrige turnering skulle spillerne søndag spille singler mod hinanden for at afgøre det hele.

Den spiller, som er bedst på flest huller, vinder duellen.

Højgaard fik en skidt start og tabte to af de tre første huller, før han fik fat. Det syvende hul faldt ud til dansk fordel, og da han også vandt de efterfølgende to huller, var danskeren pludselig i front.

Power udlignede på hul 13, men med to huller igen snuppede Højgaard føringen på ny, og denne gang gav han ikke slip på den.

Højgaard var også godt kørende lørdag, hvor han sammen med majorvinder Francesco Molinari vandt sine to foursomes.

Her spilles der to mod to, men hvert hold har kun én bold i spil, og spillerne fra holdet skiftes til at slå til bolden.

Det første udgave nogensinde af Hero Cup er arrangeret på opfordring af Europas Ryder Cup-kaptajn, Luke Donald, der også har valgt alle 20 spillere.

Han har dermed en sjælden mulighed for i en holdturnering at se lidt nærmere på en lang stribe af kandidater til sit hold.

Oprindeligt havde Donald udtaget Rasmus Højgaard, men han måtte melde fra med en skade, hvorfor der i stedet blev plads til tvillingbror Nicolai.

Hero Cup blev spillet i Abu Dhabi.

/ritzau/

  • Hero Cup Golf tournament in Abu Dhabi
    Nicolai Højgaard vandt søndag sin duel mod Seamus Power og sluttede med 3,5 ud af 4 point for det kontinentaleuropæiske hold. Foto: Ali Haider/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t