Annonce
Sport

HSV er meget tæt på afgrunden efter nederlag

HSV er meget tæt på at rykke ud af Bundesligaen efter nederlaget lørdag i Frankfurt. Foto: Reuters/Kai Pfaffenbach

Traditionsklubben er i store problemer før sidste runde i Bundesligaen efter stort nederlag til Frankfurt.

Det har været tæt på nogle gange i de seneste år. Og nu ser det ud til, at fodboldklubben HSV kommer til at rykke ud af Bundesligaen.

Lørdag tabte traditionsklubben 0-3 ude til Eintracht Frankfurt, og dermed er HSV i store problemer før sidste spillerunde.

HSV havde ellers vundet tre af klubbens seneste fire kampe før lørdagens opgør, men det ser ud til, at redningsaktionen bliver forgæves.

HSV, som er det eneste hold, der har været med i alle 55 år i Bundesligaens historie, er næstsidst med 28 point.

Det er to point færre end Wolfsburg, som oven i købet har en målscore, der er ti mål bedre end HSV's målscore.

Wolfsburg indtager tredjesidstepladsen, der giver adgang til playoffkampe mod nummer tre i den næstbedste række om en billet til Bundesligaen i næste sæson.

Disse playoffkampe var HSV en del af for både tre og fire år siden, hvor klubben reddede sig fra nedrykning.

Men denne gang kan det blive svært at undgå den direkte nedrykning sammen med FC Köln, som med 22 point allerede er rykket ud.

I sidste runde, der spilles 12. maj, skal HSV på hjemmebane møde Borussia Mönchengladbach. Wolfsburg skal hjemme møde netop FC Köln.

Wolfsburg vil altså sende HSV ud af Bundesligaen med bare et point i den kamp, med mindre HSV samtidig går uhørt målamok mod Gladbach.

Schalke 04 blev sikker på andenpladsen i Bundesligaen, da klubben vandt 2-1 ude over Augsburg. Schalke har 60 point.

Det er Schalkes bedste placering siden sæsonen 2009/2010, hvor klubben også blev nummer to, og det er noget af en oprejsning i forhold til tiendepladsen fra sidste sæson.

Dortmund har 55 point på tredjepladsen trods det skuffende 1-2-nederlag hjemme til Mainz, der dermed blev sikker på at undgå nedrykning.

Mainz, der har 36 point, var uden Emil Berggreen.

Yussuf Poulsen blev skiftet ind midt i anden halvleg, da RB Leipzig vandt 4-1 hjemme over Wolfsburg.

Leipzig har 50 point på sjettepladsen og har stadig et spinkelt håb om at nå top-4, hvilket vil sikre en Champions League-billet.

Fjerdepladsen sidder Hoffenheim lige nu på med 52 point trods 0-2-nederlaget ude til Stuttgart, der havde Jacob Bruun Larsen på bænken.

Gladbach vandt uden Jannik Vestergaard med 3-1 hjemme over Freiburg, mens Frederik Sørensen sad på bænken, da Köln tabte 1-3 hjemme til Bayern Münchens mestre.

Thomas Delaney var eneste dansker på banen, da han spillede hele kampen i Werder Bremens 0-0-kamp hjemme mod Bayer Leverkusen, der er nummer fem med 52 point.

  • Bundesliga - Eintracht Frankfurt vs Hamburger SV
    HSV er meget tæt på at rykke ud af Bundesligaen efter nederlaget lørdag i Frankfurt. Foto: Reuters/Kai Pfaffenbach
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t