Annonce
Sport

Huddersfield sikrer ny PL-sæson med point mod Chelsea

Huddersfield-spillerne kunne jublende give manager David Wagner en lufttur, da overlevelsen i Premier League blev sikret med 1-1 ude mod Chelsea. Foto: Scanpix/Glyn Kirk

Danskerklubben Huddersfield hentede et overraskende point mod Chelsea og klarede sig fri af PL-nedrykning.

Huddersfields spillere gik helt amok onsdag aften, da danskerklubben sled og slæbte sig til 1-1 ude mod Chelsea i Premier League.

Det var til at forstå, for det overraskende point betød, at Huddersfield klarede sig fri af nedrykningsspøgelset og sikrede en sæson mere i Premier League.

Huddersfield nåede op på 37 point, og med en enkelt runde tilbage kan Swansea med 33 point under stregen ikke længere hente Huddersfield.

Omvendt var pointtabet et slag i ansigtet på Chelseas forhåbninger om at sikre Champions League i næste sæson, da Tottenham og Christian Eriksen hjemme slog Newcastle 1-0.

Dermed sikrede Tottenham sin deltagelse i Champions League i næste sæson, mens Chelsea dog stadig kan nå det.

Tottenham har 74 point på tredjepladsen foran Liverpool med 72 point, mens Chelsea ligger nummer fem med 70 point inden sidste spillerunde.

Huddersfield havde sine tre danskere, Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing med fra start i London, og en pragtredning af Lössl få minutter før tid var stærkt medvirkende til at sikre det ene point.

De første 45 minutter endte uden mål trods store Chelsea-muligheder.

Antonio Rüdiger og Alvaro Morata havde begge store chancer til at score for Chelsea, men det lykkedes ikke at passere Jonas Lössl.

Anden halvleg var blot fire minutter gammel, da gæsterne så slog til på en omstilling.

Bolden blev erobret fra Chelseas Willian på egen banehalvdel og løftet frem til Laurent Depoitre, der i hård kamp med Chelsea-målmand Wilfredo Caballero endte med at få bakset bolden i mål til 1-0.

Med lidt under en halv time fik Chelsea udlignet, da Marcos Alonso i det lille felt fik bolden i mål til 1-1.

Presset var enormt mod gæsternes mål, hvor Lössl fik bolden pareret på stolpen med syv minutter igen.

På Wembley sikrede Tottenham så en plads i top-4, efter at en række dårlige resultater pludselig skabte spænding.

Harry Kane blev redningsmanden med en flot scoring efter 50 minutter, og uden at imponere spillemæssigt sled Tottenham 1-0-sejren hjem, som skabte afklaring for næste sæson.

Leicester slog hjemme Arsenal 3-1 i et opgør uden meget andet end æren at spille om. Arsenal fik Konstantinos Mavropanos udvist med direkte rødt kort efter et kvarter.

Manchester City vandt hjemme 3-1 over Brighton efter scoringer af Danilo, Bernardo Silva og Fernandinho, mens Leonardo Ulloa scorede for gæsterne.

Sejren betød, at City satte tre rekorder med sejren. Først nåede man op på 104 mål i sæsonen, da Silva scorede, og senere blev det 105 mål. Dermed kom City forbi Chelseas rekord fra 2010 med 103 ligamål i en sæson.

Mesterholdet nåede også op på 97 point i rækken, hvilket er rekord i Premier League, mens Josep Guardiolas tropper hentede den 31. sejr i sæsonen i ligaen, hvilket også er rekord i Premier League.

  • FBL-ENG-PR-CHELSEA-HUDDERSFIELD
    Huddersfield-spillerne kunne jublende give manager David Wagner en lufttur, da overlevelsen i Premier League blev sikret med 1-1 ude mod Chelsea. Foto: Scanpix/Glyn Kirk
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand