Annonce
Sport

Hyldest til de unge stjerner

Hyldest til en kvintet af internationalt dygtige kajakroere. Fra venstre Katrine Jensen, Emma Aastrand Jørgensen, Pernille B. Knudsen, Mark Pedersen og Iris L. Andersen med næstformand i Sportsråd Lolland, Jørgen "Rassi" Rasmussen, og sportchef i Maribo Kajakklub, Finn Larsen, på højre flanke. Foto: Flemming K. Karlsen

Maribo Kajakklub fejrede sine internationale medaljevindere

Solen stod lavt over Maribo Søndersø onsdag aften, da Maribo Kajakklub traditionen tro med et improviseret grill-party ved klubhuset fejrede sine talentfulde kajakroere med internationale bedrifter på cv'et på dette tidspunkt af sommeren.

Næstformand i Sportsråd Lolland og i dagens anledning repræsentant for Lolland Kommune, Jørgen "Rassi" Rasmussen, delte flittigt ud af blomster og checks til de dygtige kajakroere, mens Finn Larsen fortalte om deres dåd på vej mod podierne.

Emma Aastrand Jørgensen blev naturligvis hædret for sin guldmedalje på 200 meter og bronzemedalje på 500 meter enerkajak ved European Games i Minsk i en konkurrence, der svarer til et EM-stævne.

Emma elsker Szeged

Guldvinderen har ikke haft mange træningsfridage siden triumfen i Hviderusland for en måned siden.

- Vi har trænet på elitecentret i Bagsværd, men jeg har også haft et par dage hjemme i Maribo og trænet i klubben, fortæller Emma Aastrand Jørgensen.

På søndag er det af sted på godt tre ugers træningslejr i Szeged i Ungarn. Samme sted hvor der afvikles VM fra 22. august.

- Jeg elsker dette sted. Der er perfekte forhold, og man behøver ikke tænke på andet end at træne i kajakken, siger Emma Aastrand Jørgensen, der har noget at leve op til efter de fornemme resultater ved European Games.

- Jeg føler egentlig ikke noget pres. Jeg gør det bare så godt, jeg kan, bedyrer viceverdensmesteren på 200 meter enerkajak.

Klubkammeraten Pernille B. Knudsen, der også deltog i Minsk i firerkajakken - uden at få medalje - blev også hyldet og med et pøj-pøj til det forestående VM, hvor hun fik den sidste plads i båden, der også tæller Emma Aastrand Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye stjerne

På ungdomsplan blomstrer talenterne også hos midtlollikkerne. Det er 16-årige Katrine Jensen et levende bevis på. Hun blev hyldet for sin sølvmedalje med Sara Milthers, Hellerup, i 500 meter toerkajak ved U/18 EM i tjekkiske Racice.

Duoen rejser allerede i næste uge til U/18-VM i Rumænien i forsøg på at hente endnu en medalje.

- Selvfølgelig går vi efter en plads på podiet, men konkurrencen er hårdere ved VM, så en top-5 placering vil være godkendt, siger Katrine Jensen.

Ligeledes var der også blomster og og ros til to af de yngste medaljetagere i klubben, nemlig Iris L. Andersen og Mark Pedersen, der havde stor succes ved de nordiske mesterskaber på maratondistancen.

Her vandt Iris L. Andersen både guld i ener- og toerkajak. I sidstnævnte disciplin med Trine Pedersen, der på grund af et cykelstyrt var fraværende.

Det var Mark Pedersen til gengæld ikke, og han blev som eneste "hane" i kurven hyldet for guld i både ener- og toerkajak for U/16 og sølv i enerkajak for senior.

  • Hyldest til en kvintet af internationalt dygtige kajakroere. Fra venstre Katrine Jensen, Emma Aastrand Jørgensen, Pernille B. Knudsen, Mark Pedersen og Iris L. Andersen med næstformand i Sportsråd Lolland, Jørgen "Rassi" Rasmussen, og sportchef i Maribo Kajakklub, Finn Larsen, på højre flanke. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing