Annonce
Sport

Ishockeylandsholdet lider knebent VM-nederlag til USA

Danmark tilspillede sig en række store chancer, men fik slet ikke scoret mod USA, som vandt med 1-0.

Heller ikke i femte forsøg lykkedes det ishockeylandsholdet at tage den første sejr ved VM i Tjekkiet. Danmark tabte fredag aften knebent med 0-1 til USA og har fortsat kun et point i tabellen inden holdets sidste to kampe.

Nederlaget er ikke overraskende, men der er grund til ærgrelse, for danskerne ydede en fin præstation og var slet ikke uden muligheder mod et ungt amerikansk hold, der gav mange åbninger bagude.

Danmark spillede uden målmand i det sidste minut i en totalsatsning, men formåede ikke at passere den stærke, amerikanske keeper Connor Hellebuyck.

Resultatet ændrer ikke på, at Danmark er næstsidst i gruppen og dermed lige over nedrykningsstregen, efter at bundproppen, Slovenien, tidligere på dagen tabte til Norge.

Danmark gav landsholdsdebut til Oliver Bjorkstrand, der i onsdags kom flyvende ind fra USA, og hvis der på forhånd var tvivl, om den 20-årige juniorforward ville være en forstærkning af det voksne landshold, forsvandt den omgående.

Bjorkstrand viste sig hurtig på skøjterne, pågående og konstant målfarlig, og han er lige den målscorertype, landsholdet har manglet. Det eneste, man kan kritisere ham for, er, at han ikke scorede på en af de mange chancer, han tilspillede sig.

Landstræner Jan Karlsson havde placeret debutanten i kæde med storebror Patrick og centeren Jesper Jensen, mens Frederik Storm i stedet gav ny dynamik til tredjekæden.

I målet havde Sebastian Dahm fået tjansen for anden kamp i træk, og selv om han slap fra opgøret med en udmærket redningsprocent, må han tage skylden for det amerikanske 1-0-mål, der faldt otte minutter inde i anden periode.

Dahm mistede orienteringen og var helt fejlplaceret, da Brock Nelson kørte rundt om buret og med største lethed kunne proppe pucken ind ved stolpen.

Amerikanerne kom ud i vanlig aggressiv stil og skruede tempoet i vejret, men man sad hele tiden med fornemmelsen af, at danskerne havde gode muligheder for at spille sig til chancer på kontrastød.

Danmark burde have udlignet, da Frederik Storm satte fart i venstresiden og servede pucken for Oliver Bjorkstrand, som fik en megachance, men sendte pucken snert udenom.

Trods de få scoringer blev det en meget underholdende kamp for publikum, der igen fyldte CEZ Arena og skabte en fredagsfest i den intime arena.

Danskerne kan i nederlagets stund trods alt glæde sig over en solid indsats, hvor kampplanen blev holdt i alle 60 minutter, og hvor man skabte en jævnbyrdig kamp mod en af sportens giganter.

Meget tid til at ærgre sig får de danske spillere ikke. Allerede lørdag aften er det alvor igen, når holdet skal ud i den klassiske fjendefight mod Norge.

Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokale Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen