Annonce
Sport

Jannik Hansen: Vi skulle have haft en grim scoring

Jannik Hansen i nærkamp i kampen mod Letland, som danskerne tabte 0-1. Foto: Reuters/David W Cerny

Danskerne kunne ikke åbne den lettiske defensiv i en kogende Boxen. Ros til letterne for en god defensiv.

Skuffelsen var meget tydelig, da de danske ishockeyspillere skøjtede af isen i Herning tirsdag aften. 0-1-nederlaget til Letland slukkede drømmen om en VM-kvartfinale på hjemmebane.

En smadret stav, fåmælte spillere, skuffelse og knap så pæne gloser.

NHL-forward Jannik Hansen var også skuffet. Men ikke mere, end at letterne fik stor ros for den kompakte defensiv, som danskerne ikke kunne få bugt med.

- De stod godt, og man skal også give dem kredit. De lod os komme på ydersiden, og så tog deres målmand det, der blev smidt ind. Det var svært at få noget smidt ind i boksen, og så er det svært at score mål.

- Vi skulle nok have haft en grim en eller en heldig en i dag, og det fik vi ikke. Men det er så tæt og så små marginaler, og det er bare et skud, der skal gå ind.

Den bagende varme gjorde isen svær at spille på for danskerne, der kom til meget få chancer, selv om de havde masser af tid på pucken.

Kun Mads Christensens skud på overliggeren i tredje periode var for alvor tæt på at give en dansk udligning.

- Vi vidste godt, det ville blive en svær kamp, og det var vigtigt at få det første mål. Det var svært at kreere derude, svært at slå to pasninger, der hang sammen.

- Vi skal ikke bruge varmen som undskyldning, fordi vi er ude, men varmen gjorde det svært at slå de der tik-tak-pasninger, som kan åbne et forsvar, siger Jannik Hansen.

Sejre over Tyskland, Finland, Norge og Sydkorea var i sidste ende ikke nok for danskerne, der slutter på en ærgerlig femteplads i gruppen og torsdag må se letterne spille kvartfinale mod Sverige i Royal Arena i København.

Alt i alt hentede Danmark fire sejre i syv kampe og 11 point, hvilket de fleste VM-år rækker til en kvartfinale. Bare ikke denne gang.

- Vi ville gerne have spillet en kvartfinale. Vi leverede en god turnering, men vi manglede lige det sidste for at sætte toppen på kransekagen, siger Jannik Hansen.

  • 2018 IIHF World Championships
    Jannik Hansen i nærkamp i kampen mod Letland, som danskerne tabte 0-1. Foto: Reuters/David W Cerny
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud