Lyngby Boldklub har ansat den tidligere Ståle Solbakken-assistent Johan Lange som træner fra næste sæson.
Den unge træner har tidligere fungeret som assistent i FC København og engelske Wolverhampton, men nu får han selv det overordnede ansvar.
- Jeg ser frem til at fortsætte det store talentarbejde, som der allerede er i Lyngby.
- Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, og uanset om det er fodbold i 1. division eller i Superligaen, så glæder jeg mig meget til udfordringen, siger Lange til Lyngby Boldklubs hjemmeside.
Johan Lange afløser Niels Frederiksen, der tidligere torsdag blev præsenteret som kommende træner i Esbjerg.
Lyngby indtager i øjeblikket fjerdepladsen i 1. division, hvor holdet er en del af oprykningskampen. Det er derfor uvist, om holdet efter sommerpausen spiller i 1. division eller Superligaen.
/ritzau/