Annonce
Sport

Karrieren kan være slut for NFC-legende

Lars Pleidrup spillede senest 1. marts mod Skive. Det kan være hans sidste kamp på topplan hvis coronasmitten varer ved, og han ikke får sin kontrakt forlænget med Nykøbing FC. Foto: Anders Knudsen

Anfører Lars Pleidrup venter utålmodigt på at komme i gang igen.

NYKØBING I Nykøbing FC er al træning og kamp suspenderet indtil videre på grund af udbruddet af coronavirus.

Det betyder, at 1. divisionstruppen er sendt hjem med beskeden om, at ingen kan fortælle hvornår, de kan komme tilbage til den daglige træning.

For anfører Lars Pleidrup har det vendt op og ned på hverdagen.

Da Folketidende fanger ham på telefonen mandag formiddag, hvor den normalt ville stå på holdtræning på anlægget i NFC Syd.

- Jeg sidder lige med mine børn og har hjemmeundervisning, lyder det fra Lars Pleidrup, der midt imellem matematikstykker og staveord sætter lidt ord på situationen.

Uvisheden det værste

- Det er en ekstrem mærkelig situation. Det værste er uvisheden i forhold til, hvornår vi kommer i gang igen, og om vi overhovedet kommer i gang, siger Lars Pleidrup, og fortsætter:

- Bare vi dog kendte længden på, hvor lang tid det ville vare, så man havde noget at forholde sig til, kommer der fra NFC's mest rutinerede spiller, der understreger:

- Men som coronavirussen har udviklet sig, er der ikke andet at gøre end at aflyse alt, så vi kan få bragt alle sikkert igennem denne her situation.

NFC's anlæg er lukket helt ned, og derfor er spillerne overladt til sig selv for at holde formen ved lige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvtræning

Alle spillere er dog blevet udstyret med et træningsprogram af klubbens fysioterapeut, Peter Due, så det bliver ikke bare en ferie på sofaen, forsikrer Lars Pleidrup.

- Der er masser af løb med intervaller og forskellige andre øvelser, som vi skal udføre, så det er sat fuldstændigt i system, fortæller Lars Pleidrup.

- Men holdtræningen kommer vi til at mangle, så optimalt er det selvfølgelig ikke.

Han håber, at samtlige klubber overholder de anbefalinger, som Divisionsforeningen er kommet med, så der ikke er klubber, der har et forspring, når eller hvis turneringen starter op igen.

For Lars Pleidrups vedkommende skal han ikke kun forholde sig til den nuværende situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håber på mere

Den 38-årige klubrekordholder, der også går under tilnavnet "Krydsermissilet fra Væggerløse" har kontraktudløb med udgangen af indeværende sæson, så i realiteten kan han have spillet sin sidste fodboldkamp, hvis ikke sæsonen kommer i gang på denne side af 30. juni.

- Det har jeg da tænkt over, men det må ikke slutte på denne måde. Det ville være et ærgerligt punktum, siger Lars Pleidrup, der dog i så fald kan glæde sig over, at han sluttede med en sejr på 4-2 over Skive, da han havde karantæne i 0-0-kampen mod Næstved, som var den sidste inden den ufrivillige pause.

Men Lars Pleidrup, der blev solgt fra det daværende Nykøbing F Alliancen til AGF, for derefter at skifte til FC Vestsjælland, hvorfra han vendte hjem til Nykøbing igen, føler selv, han har mere i sig, og står det til ham, er karrieren ikke slut endnu.

- Jeg føler fortsat, jeg kan bidrage og synes stadig, jeg kan være med. - Så længe jeg ikke føler jeg falder i niveau og stadig er motiveret for at træne og synes det sjovt, så bliver jeg ved, siger Lars Pleidrup, der ikke har haft nogen drøftelse med manager Claus Jensen om et fortsat engagement.

- Men det er nok heller ikke mig, der står forrest i køen, når der skal forhandles nye kontrakter. De ved, hvor de har mig. Jeg skal jo ingen andre steder hen, så mon ikke vi sætter os ned stille og roligt og snakker om det, når alt det coronavirus er overstået, funderer Lars Pleidrup.

  • Lars Pleidrup spillede senest 1. marts mod Skive. Det kan være hans sidste kamp på topplan hvis coronasmitten varer ved, og han ikke får sin kontrakt forlænget med Nykøbing FC. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen