Annonce
Sport

Kollegerne tvivler på dansk sportsdirektørs pensionsplan

Kim Andersen har været en central figur på Trek siden holdets start i 2011. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Internt på Trek-holdet tvivler kollegerne på, at Kim Andersen er i stand til at slippe cykelsporten i 2025.

Uanset hvilket tidspunkt på året, man ringer til Kim Andersen, er der en god sandsynlighed for, at der er motorstøj på linjen.

Det virker, som om den 65-årige sportsdirektør konstant sidder i sin bil, og han lægger ikke skjul på, at han elsker sit arbejde.

Måske er det derfor, han har haft behov for at fastlægge sit eget karrierestop mere end to år ude i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så er der tid til at vænne sig til tanken.

- Jeg har snakket med holdet om, at jeg gerne vil have en ny toårig kontrakt. Og så har jeg tænkt, at Tour de Luxembourg i september 2025 skal være mit sidste løb.

- Det hele startede i Luxembourg, og det hele skal slutte der, siger Kim Andersen med henvisning til, at det i dag amerikanske Trek-hold blev grundlagt som et luxembourgsk projekt under navnet Leopard Trek i 2011.

Andersen er en veteran i cykelfeltet. Efter en lang aktiv karriere har han efterhånden rundet 25 år som sportsdirektør på forskellige hold.

Derfor har både kolleger og ryttere på Trek svært ved at forestille sig, at han kan føre sin pensionsplan ud i livet.

- Det tror jeg ikke en skid på, siger Mads Pedersen bramfrit.

- Han kan ikke lade være. Det her er Kims liv. Måske skruer han lidt ned for antallet af arbejdsdage, men han kommer ikke til at stoppe helt. Han er først færdig med cykelsport, den dag han ligger i kisten, spår den danske stjernerytter.

Sportsdirektørkollega Steven de Jongh kan heller ikke se for sig, at Andersen pludselig vender sporten ryggen.

- Jeg er sikker på, at vi stadig vil se ham omkring holdet. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at han ikke dukker op til nogle løb. Det bliver ikke let for ham at undvære, siger de Jongh.

Det er Kim Andersen sådan set enig i. Og han åbner da også døren en smule på klem, hvis ikke han kan slippe af med den bacille, cykelsporten er blevet for ham.

- Det bliver helt sikkert mærkeligt. Jeg håber, at jeg gennemfører det. Det bliver mit 28. år som sportsdirektør, og det skal jo stoppe på et tidspunkt.

- Jeg elsker mit job, og det har jeg gjort, siden jeg startede. Jeg håber, at jeg kommer til at savne det ad helvede til. Men jeg tror, at det er det rigtige, og måske kan jeg hjælpe lidt til højre og venstre bagefter, siger Andersen.

Han har bedt Mads Pedersen give besked, den dag han ikke længere virker skarp. Men det har den tidligere verdensmester ikke følt noget behov for.

- Hans passion og arbejdsmoral gør, at han stadig er på toppen. Han lever for det her. Hvis han bliver sendt til et løb direkte efter Touren, ryger han bare afsted.

- Den der BMW, holdet har i år, den bor han nærmest i. Han bruger mere tid i bilen, end han gør i sin egen lejlighed, siger Mads Pedersen.

Kim Andersen, der som aktiv var første dansker i Tour de Frances gule førertrøje, startede som sportsdirektør i 1998.

I de første mange år var han tilknyttet danske hold som Team Chicky World, Team Fakta og Team CSC, inden han forlod Bjarne Riis' hold for at være med til at opbygge Leopard Trek-projektet.

- Det er en livsstil, jeg siger farvel til, siger Kim Andersen.

/ritzau/

  • Anden etape af Tour de France 2023
    Kim Andersen har været en central figur på Trek siden holdets start i 2011. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t