Annonce
Sport

Kommentator om Højgaard-tvillinger: De skal nok knække koden

Nicolai og Rasmus Højgaard har endnu et stort resultat i en majorturnering til gode. Den tredje dansker i The Open-feltet, Thorbjørn Olesen, er to gange sluttet i top-10. (Arkivfoto). Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Rasmus og Nicolai Højgaard har værktøjerne til at spille med om de største titler, mener kommentator.

Tre danskere er i feltet, når den 151. udgave af majorturneringen The Open torsdag bliver sat i gang på Royal Liverpool Golf Clubs baner.

Hele verdenseliten er samlet, så alene antallet af danske deltagere vidner om en gylden tid for dansk golf. Men det er alligevel efterhånden ti år siden, at der blev leveret noget, som minder om et dansk topresultat i en major.

Thorbjørn Olesen blev nummer seks i US Masters i 2013, Anders Hansen blev nummer tre i PGA Championship i 2011, og Thomas Bjørns andenpladser i PGA Championship og The Open har efterhånden mindst 18 år på bagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan virke paradoksalt, når talentmassen er større end nogensinde, og de seneste godt fem år har budt på 13 danske sejre på DP World Tour.

- Vi har i flere omgange fundet ud af, at de danske spillere er mere end gode nok til at kæmpe med i og vinde de "mindre" store turneringer, siger Andreas Hartø, der er tidligere DP World Tour-spiller og nu ekspertkommentator på Discovery samt medvært på podcasten Golf Showet.

De tre danskere på startlisten til The Open, Thorbjørn Olesen, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard, er på hver deres måde på vej mod topniveauet, men omverdenen bør have tålmodighed med dem, mener Hartø.

De 22-årige Højgaard-tvillinger leverer ellers med jævne mellemrum resultater, der giver løfter om noget stort - og måske i fremtiden den første danske majorsejr til en herrespiller.

Senest blev Rasmus Højgaard den første danske vinder af DP World-turneringen Made in Himmerland efter et forrygende comeback, og Nicolai Højgaard blev i sidste uge sekser i Scottish Open i et felt, der var tæt på identisk med det i The Open.

- Folk har meget travlt, men Højgaard-tvillingerne er altså bare stadig meget unge. I golf sker udviklingen ikke mirakuløst i løbet af ingen tid.

- Man skal lære tingene at kende på de forskellige tours og baner, og man skal føle sig komfortabel i feltet, inden forudsætningen for gode, stabile resultater er til stede, siger Hartø.

Der er selvfølgelig masser af plads til spillemæssig forbedring, men for tvillingerne handler det primært om at høste erfaring og nedbryde mentale barrierer, mener han.

- De er voldsomt gode rent golfmæssigt. Det viser alle statistikker. Nicolai var bedst af alle i det lange spil i Scottish Open, og det siger rigtig meget i et felt fyldt med kæmpe stjerner.

- Deres golfspil er generelt set rigeligt godt, og der er heller ingen problemer med deres fysiske formåen. Det handler mere om at få sat en hel uge ordentligt sammen og præstere under pres på den store scene. Det er en proces, der tager tid. Der er lærepenge, der skal betales.

- Men de bevæger sig langsomt i den retning, og på et tidspunkt kommer det. Jeg siger ikke, at det sker i The Open, men de skal nok knække koden i de store turneringer også, og når det sker, kommer de til at pille de store resultater ned af hylden.

Nicolai og Rasmus Højgaard stiller i The Open op i en major for henholdsvis femte og fjerde gang, og samlet set er en 50.-plads bedste resultat.

33-årige Thorbjørn Olesen er en lidt anden historie. Han har været oppe og runde 33.-pladsen på verdensranglisten og stiller for 24. gang op i en major.

Men han er endnu et stykke fra tidligere tiders højder, efter at han i 2019 blev sat tilbage af en sag om upassende opførsel på en flytur. En sag, der endte med en frifindelse i alle tre tiltaleforhold.

Ingen af de tre danskere har ifølge bookmakerne de helt store muligheder for at lave et topresultat i The Open, men Andreas Hartø øjner mulighed for en dansk kickstart.

- Top-10-resultater af en dansker i en major hører til blandt sjældenhederne, så det vil være et super godt resultat.

- Og hvis vi begynder at få top 10-resultater, kan de presse hinanden fremad og vise sig selv og hinanden, at de kan præstere. Så bliver det selvforstærkende: Hvis han kan, så kan jeg også.

/ritzau/

  • 2023 PGA Championship - Preview Day One
    Nicolai og Rasmus Højgaard har endnu et stort resultat i en majorturnering til gode. Den tredje dansker i The Open-feltet, Thorbjørn Olesen, er to gange sluttet i top-10. (Arkivfoto). Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat