Annonce
Sport

Krohn-Dehli blev vraget i 2010: Det værste jeg har prøvet

Michael Krohn-Dehli forsøger i øjeblikket at overbevise landstræner Åge Hareide om, at han skal udtages til VM i Rusland. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

I 2010 blev Michael Krohn-Dehli kasseret før VM i Sydafrika. Nu er han i spil til slutrunden i Rusland.

27 danske landsholdsspillere håber i øjeblikket på at komme med til VM i Rusland, men der er kun plads til 23 spillere.

Landstræner Åge Hareide skar søndag otte spillere væk fra en bruttotrup på 35, og inden for den næste uge skal nordmanden skuffe yderligere fire spillere.

Michael Krohn-Dehli, der er i spil til VM-holdet i Rusland, prøvede at blive vraget, da han i 2010 blev sorteret fra umiddelbart før slutrunden i Sydafrika.

- Det er noget af det værste. Faktisk det værste i min fodboldkarriere. Jeg tror, at det ville være anderledes nu, selv om jeg også gerne vil til VM denne gang.

- Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan de spillere, der er sorteret fra, har det, siger midtbanespilleren fra Deportivo La Coruña med henvisning til kolleger som Riza Durmisi, Pierre-Emile Højbjerg og Daniel Wass.

Efter kasseringen for otte år siden kæmpede Krohn-Dehli sig tilbage på landsholdet og var en af de danske profiler i den trup, der kæmpede sig til EM i 2012.

- Jeg tog skeen i den anden hånd, og efter slutrunden viste jeg, at jeg kunne kæmpe mig tilbage og blive fast mand, siger han.

Det var dog ikke nogen entydig fornøjelse at følge landsholdet under VM i Sydafrika i 2010, husker han.

- Jeg så noget af det på tv, men det var ikke, som andre slutrunder jeg havde set. Jeg havde en lidt bitter smag i munden. Jeg håbede ikke, at de ville tabe, men havde mere en følelse af, at jeg gerne ville have været med, siger Krohn-Dehli.

Før VM i Rusland er situationen en anden for den kreative midtbanespiller, som Åge Hareide ser som en gardering for Danmarks største stjerne Christian Eriksen på den centrale midtbane.

Samtidig er Krohn-Dehli med sine 34 år en af de mest erfarne danske topspillere.

- Jeg har altid godt kunnet lide ham som fodboldspiller, siger Hareide.

- Han blev skadet og forsvandt ud af holdet. På det sidste har vi haft megen kontakt med Deportivo, men vi har kun set ham på tv og pc. Nu skal vi se, hvordan han ser ud på træningsbanen.

- Han er måske den mand, der kan erstatte Christian Eriksen, hvis der sker noget med ham.

- Krohn-Dehli kan spille alle tre positioner inde på midten. Han er på mange måder en stærk kandidat, siger landstræneren.

Michael Krohn-Dehli har ikke været med omkring landsholdet i to år, og derfor vil han ikke blive nær så skuffet som i 2010, hvis Hareide skulle ende med at sortere ham fra.

- Lige nu er jeg glad. Om jeg så bare er med nogle dage eller i mange uger, det må tiden vise.

- Jeg vil ikke være skuffet, hvis jeg bliver sorteret fra, men jeg vil gerne med. Det vil vi alle sammen, siger han.

Mens Michael Krohn-Dehli forsøger at overbevise landstræneren i Helsingør, så er hans fremtidige klubsituation uafklaret.

I vinter skiftede han Sevilla ud med Deportivo La Coruña, der i maj rykkede ud af den bedste spanske fodboldrække.

- Jeg har et år tilbage af min kontrakt, og jeg har ikke taget stilling til noget. Jeg har ikke snakket med klubben, hvor der er sket meget. Der er både ny sportsdirektør og træner, siger Krohn-Dehli.

Danmark møder 2. juni Sverige i Stockholm og 9. juni venter Mexico på Brøndby Stadion.

Landsholdet rejser til Rusland 11. juni og møder fem dage senere Peru i den første gruppekamp. Senere venter gruppekampe mod Australien og Frankrig.

  • VM 2018 Landsholdets pressemøde og træning Fodbold - Landsholdstræning i Helsingør
    Michael Krohn-Dehli forsøger i øjeblikket at overbevise landstræner Åge Hareide om, at han skal udtages til VM i Rusland. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud