Annonce
Sport

Kun avancement tæller for FCK trods formdyk og skader

FCK har problemer på angrebsposten, da både Dame N'Doye og Jonas Wind (på billedet) er fraværende grundet skader. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC København har en målsætning om avancement fra EL-gruppespil. Forude venter et tæt kampprogram for klubben.

13 gruppespil på 14 sæsoner er den statistik fodboldklubben FC København ofte hiver frem, når den aktuelt skal måle sin succes i Europa.

I sidste års Europa League-gruppespil endte hovedstadsklubben sidst i gruppe C, og da lød målsætningen fra træner Ståle Solbakken på videre avancement.

Modstanderne har ændret sig, men det har målsætningen ikke.

- Målsætningen er at gå videre fra gruppespillet. Jeg ved ikke, hvor mange point der skal til. Det kommer an på, om det er en gruppe, hvor alle tager point fra hinanden. Måske tager Dynamo Kiev rigtig mange point, siger Ståle Solbakken.

Gruppen tæller foruden Dynamo Kiev også svenske Malmö FF og FC Lugano fra Schweiz. FCK skal åbne EL-ballet mod sidstnævnte torsdag klokken 18.55 i Parken.

FCK-træneren ser Dynamo Kiev med danske Mikkel Duelund på holdet som den stærkeste modstander, men det er ikke et hold, som klubben ikke kan slå, vurderer Solbakken.

FCK-anfører Carlos Zeca ønsker også at gå videre fra gruppespillet, men erkender at der skal forbedringer til.

Særligt med tanke på et tæt kamprogram frem mod landskampspausen i starten af oktober, hvor der foruden kampe i Europa, også venter opgør i ligaen mod FC Midtjylland og Brøndby.

- Det er måden, vi forstår hinanden på, og måden vi forsvarer på. Vi har en plan, og den træner vi efter, men det vi træner bliver ikke forløst i kampene.

- Så vi skal tilbage til basis. Offensivt skal vi også forbedre os. Vi skal gøre mere og skabe mere, fortæller Carlos Zeca.

FCK åbner Europa League-kampagnen med tre nederlag i bagagen, da de seneste ligakampe mod AaB og Hobro samt udekampen mod Riga FC i Europa League-kvalifikationen alle er tabt.

Klubben har særligt manglet angriberne Dame N'Doye og Jonas Wind, hvor sidstnævnte er langtidsskadet. Zeca føler ikke et større pres på sine skuldre på trods af nederlagene og profilmanglen.

- Jeg føler ikke et større pres. Presset, jeg føler, er, at få holdet til at performe, og få mig selv til at performe. De sidste to kampe følte jeg ikke, at jeg spillede særlig godt. Jeg føler ikke et pres, fordi vi mangler vigtige spillere, lyder det fra Zeca.

  • FCK har problemer på angrebsposten, da både Dame N'Doye og Jonas Wind (på billedet) er fraværende grundet skader. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing